Nævnet meddelte i marts 2018 opholdstilladelse (B-status) til en mandelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2006.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren er etnisk [A] og muslim fra [B], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af AMISOM, fordi de ikke kan skelne mellem civile fra al-Shaabab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af al-Shaabab, idet de vil mistænke klageren for at være en spion, grundet hans ophold i Europa. Udlændingestyrelsen meddelte [vinteren primo] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Klagerens oprindelige asylmotiv Klageren har ikke for Flygtningenævnet påberåbt sig sit oprindelige asylmotiv. Inddragelse af klagerens tidsbegrænsede opholdstilladelse Ved lov nr. 153 af 18. februar 2015 blev der i § 19, stk. 1, nr. 1, som 2. pkt. indsat: ”Ved afgørelse efter 1. pkt. skal der tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen”. Af bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. 72 af 14. november 2014 om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når klageren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.), punkt 2.5.2, fremgår blandt andet følgende: ”I lyset af at der indføres en midlertidig beskyttelsesstatus i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3, foreslås det, at det præciseres i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at der ved en afgørelse om inddragelse efter bestemmelsen skal tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen, herunder om opholdstilladelsen er meddelt efter § 7, stk. 1, 2 eller 3. På den måde tydeliggøres det, at der er væsentlig forskel på, hvilke betingelser der skal stilles for inddragelse alt afhængigt af, om der er tale om konventionsflygtninge, udlændinge med beskyttelsesstatus eller udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus. Konventionsflygtninge, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, er omfattet af flygtningekonventionen, og udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, skal for disse flygtninges vedkommende administreres i overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 1, litra C, om ophør af flygtningestatus. Det betyder, at inddragelsen af opholdstilladelse alene kan ske, hvis der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet. Udlændinge med beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, og midlertidig beskyttelsesstatus efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, er derimod ikke omfattet af flygtningekonventionen, og der skal således ikke som betingelse for inddragelse stilles krav om, at der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet. Dette er også forudsat i forarbejderne til lov nr. 572 af 31. maj 2010 (lovforslag nr. 188 af 26. marts 2010), jf. punkt 7.3, uanset at Flygtningenævnet i visse tilfælde synes at have anlagt en anden praksis. For sådanne udlændinges vedkommende skal der foretages en vurdering af, om der på inddragelsestidspunktspunktet aktuelt fortsat er et krav på beskyttelse i Danmark i henhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder om en tilbagevenden til hjemlandet vil indebære overgreb i strid med EMRK’s artikel 3. I situationer, hvor spørgsmålet om inddragelse af opholdstilladelsen opstår som følge af en forbedring af de generelle forhold i hjemlandet, kan der efter omstændighederne træffes afgørelse om inddragelse, uanset at forholdene – trods forbedringerne − fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Inddragelse vil dog kræve, at ændringerne ikke må antages at være af helt midlertidig karakter.” Det følger således af forarbejderne til § 19, stk. 1, nr. 1, at en meddelt opholdstilladelse kan inddrages, hvis de generelle forhold i hjemlandet er forbedret, selvom forholdene forsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige, idet ændringerne dog ikke må antages at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har ved vurderingen af denne sag lagt til grund, at [B] i [C] regionen igennem længere tid har været under de facto kontrol af AMISOM, og at området ifølge de nyeste baggrundsoplysninger fortsat er under AMISOM kontrol. Efter en samlet vurdering af de foreliggende nyeste baggrundsoplysninger, herunder oplysningerne anført i Udlændingestyrelsens afgørelse og i EASO Country of Origin Information Report Somalia Security Situation, December 2017 og Asylum Research Consultancy Situation in South and Central Somalia (including Mogadishu), finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia, herunder i klagerens hjemområde, er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse [i vinteren primo] 2012, således at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Nævnet finder således, at det må lægges til grund, at de generelle forhold i [B], uanset at forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige, er forbedrede, og at forbedringerne ikke må antages at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren, der ikke er profileret i forhold til de somaliske myndigheder, AMISOM eller al-Shabaab, til [B] i [C] regionen ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Klagerens tilknytning til Danmark Det er om klageren, der er opvokset i [B], hvor han opholdt sig indtil sin udrejse, oplyst blandt andet, at han har haft lovligt ophold i Danmark i omkring 6 år og 1 måned. Klageren har bestået prøve i Dansk 2 og 9. og 10. klasse og enkelt fag på VUC. Klageren har i en periode gået på teknisk skole, men har afbrudt uddannelsen på grund af klagerens kones graviditet. Klageren har i 2017 været i praktik i 4 uger i [D]. Klageren har siden [primo] 2018 været ansat hos vikarbureauet [E] og han har gennem sin ansættelse her siden den [primo] 2014 arbejdet 34 timer om ugen i virksomheden [F]. Han har siden sommeren 2017 været aktiv i [G] i [H], hvor han bl.a. har været med til at arrangere arrangementer i forbindelse med kommunalvalget i [ultimo vinteren] 2017. Klageren er sund og rask. Han interesserer sig for fitness, familie, venner og at læse. Klageren er [sommeren] 2014 blevet gift med en somalisk kvinde fra Mogadishu. Hun kom til Danmark som lille, hvor hun sammen med sin far og søskende blev familiesammenført med sin mor. Klagerens kone fik efter det oplyste tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, da hun blev 18 år. Hun har ikke familie i Somalia. Klageren har kun fjerne slægtninge i Somalia. Klageren og ægtefællen har to drenge født henholdsvis [sommeren] 2015 og [efteråret] 2016, og klageren har ikke i øvrigt familie i Danmark. Flygtningenævnets flertal finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil virke særlig belastende for ham og hans herboende nære familie, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, smh. med artikel 8 i EMRK. Nævnets flertal har ved afgørelsen navnlig lagt vægt på konsekvenserne for klagerens ægtefælle og børn, såfremt klagerens opholdstilladelse inddrages. Nævnets flertal har i den forbindelse lagt vægt på varigheden af klagerens ægteskab, varigheden af ægtefællens ophold i Danmark, og at klagerens ægtefælle har levet den væsentligste del af sit liv i Danmark og ikke reelt har nogen tilknytning til Somalia. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra sommeren] 2017, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Soma/2018/24/IBK
