Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og muslim af trosretning fra Mogadishu, Banadir, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi hun har nægtet at samarbejde med dem. Ansøgeren har videre henvist til de generelle forhold i Somalia. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun blev opsøgt af tre eller fire medlemmer af al-Shabaab i ultimo 2008/primo 2009. Medlemmerne bad hende om at tilslutte sig al-Shabaab. De ville have, at hun skulle lave mad til gruppen, holde øje med regeringssoldaterne i byen og blive trænet i kamp. Hun nægtede at tilslutte sig. Al-Shabaab forsøgte at rekruttere alle unge piger i området. Ansøgeren blev opsøgt af al-Shabaab medlemmer omkring ti gange i alt frem til hendes udrejse i [efteråret 2009]. Hun blev hver gang bedt om at tilslutte sig, hvilket hun nægtede. Medlemmerne truede med at slå ansøgeren og hendes søskende ihjel, hvis hun fortsat nægtede. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet nævnet finder, at forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om den periode, hvor hun hævder at skulle være forsøgt tvangshvervet af al-Shabaab. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren således først, at hun var blevet opsøgt ti gange på en måned. Senere i samtalen forklarede hun i perioden primo 2009 til sin udrejse i [efteråret 2009] blev forsøgt rekrutteret ti gange i alt. Flygtningenævnet finder, at både antallet af henvendelser for al-Shabaab og den periode henvendelserne foregik over er en væsentlig oplysning, som en person, der har været udsat herfor, må forventes at kunne forklare ensartet om. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at det er bemærkelsesværdigt, at ansøgeren kunne afvise al-Shabaab ti gange, uden at det fik konsekvenser for hende. Endvidere lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvorvidt hun genkendte de personer, der opsøgte hende. For nævnet har ansøgeren forklaret, at hun kendte mændene perifært fra området, idet ansøgeren og mændene boede i samme område. Til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret 2016] har ansøgeren forklaret, at hun ikke genkendte personerne, da de var maskerede. Flygtningenævnet lægger yderligere vægt på, at det er bemærkelsesværdigt, at ansøgeren først har ansøgt om asyl i Danmark i [efteråret 2015], henset til at hendes mand, som hun har været gift med siden 2006, har haft opholdstilladelse i Danmark siden 1996. Nævnet finder det endvidere bemærkelsesværdigt, at ansøgeren først oplyste et asylmotiv, efter at Udlændingestyrelsen [i efteråret 2014] har meddelt afslag på en ansøgning om familiesammenføring. I lyset af ansøgerens generelle troværdighed finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun vil være uden netværk i Mogadishu. Herefter og efter en samlet bedømmelse af ansøgerens forklaring finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Da ansøgeren er født i Mogadishu og opholdt sig der før sin udrejse af Somalia, finder nævnet at skulle vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af ansøgeren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonven¬tions artikel 3. Flygtningenævnet har på baggrund af baggrundoplysningerne om forholdene i Mogadishu i flere afgørelser, herunder i afgørelser af 7. og 17. juli 2017 samt 29. september 2017, udtalt, at nævnet ikke finder, at den generelle vold i Mogadishu har et niveau, der indebærer, at enhver, der vender tilbage til byen, vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Der er ikke ved de senere fremkomne baggrundsoplysninger ændret herved, jf. bl.a. ”Home Office: Country Policy and Informationen Note Somalia (South and Central): Fear of Al Shabaab” fra juli 2017. Flygtningenævnet finder således ikke, at den bombesprængning, der fandt sted i Mogadishu den 14. oktober 2017, er udtryk for en sådan forværring af den generelle situation, at det kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder derfor fortsat, at de generelle forhold i Mogadishu siden 2012 er forbedret – om end forholdene forsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige – ligesom ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af ansøgeren til Mogadishu ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2018/2/smla
