Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2006. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen Darood og er sunnimuslim fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabaab. Han oplyste videre, at han ligeledes frygter at få problemer med de somaliske myndigheder, der vil associere ham med al-Shabaab og frihedsberøve ham, fordi han hedder [A] til efternavn. Til støtte herfor oplyste klageren, at hans bror i 2015 blev stoppet i Mogadishu lufthavn og at han var tilbageholdt i en måned, fordi han hedder [A] til efternavn. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I foråret] 2017 har Udlændingestyrelsen i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet lagde oprindeligt klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, men både styrelsen og Flygtningenævnet fandt, at det af klageren anførte ikke var asylbegrundende. Flygtningenævnet finder, at der ikke er tilvejebragt oplysninger, der giver grundlag for at ændre denne vurdering. Ligeledes finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han alene som følge af sit efternavn må antages at risikere asylrelevant forfølgelse eller overgreb. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet har i nyere praksis fundet, at den generelle situation i Mogadishu ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3. Der er ikke ved de seneste baggrundsoplysninger ændret herved, jf. bl.a. ”EASO Country of Origin Information Report – Somalia Security situation” fra december 2017. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet således, at de generelle forhold i Mogadishu er forbedret siden 2012, om end forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Ændringerne findes endvidere ikke at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder derfor, at en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Det lægges til grund, at klageren er født og opvokset i Mogadishu, hvor han boede, indtil han var ca. 30 år. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 6 år, han har bestået danskprøve 1, har haft en meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet og har ikke gennemført en uddannelse. Klageren har tre søskende i Danmark og blandt andet ægtefælle og to børn samt mor i Sverige. Klagerens far og farens familie bor i Kismayo, Somalia. Klageren har ingen helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/19/CHA
