Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er somalisk statsborger, etnisk somali og muslim fra [en landsby i] Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren blev den [vinteren] 2012 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Ved ankedom af [foråret] 2017 afsagt af Vestre Landsret blev klageren idømt 4 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 244 og § 266. Klageren blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år efter udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2, jf. § 26, stk. 2, jf. § 32, stk. 2, nr. 2. [Efteråret] 2017 har klageren oplyst, at han ikke ønsker at medvirke til en udsendelse til Somalia. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at han vil blive dræbt af sin plejefars bror, [F], fordi klageren har arvet et stykke jord af sin plejefar, [A], inden plejefaren i 2006 afgik ved døden. Klageren lovede [A], at han ville holde arven hemmelig, indtil der kom en velfungerende regering, der kunne sikre klageren arven. Efter [A]s død, krævede hans bror, [F], at blive bekendt med, hvad klageren havde arvet. Idet klageren nægtede at fortælle [F] om arven, bragte [F] klageren til et hus, hvor klageren blev udsat for fysiske overgreb, hvorefter han blev kørt til havet, hvor han blev efterladt. En koranlærer tog ham med hjem fra stranden og plejede hans sår, hvorefter klageren forlod landsbyen. Klageren udrejste illegalt af Somalia omkring 2007. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren på helt centrale punkter har forklaret divergerende på en måde, der ikke kan forklares med den tid, der er forløbet siden hændelserne fandt sted. Klageren har således forklaret divergerende om bl.a., hvor han befandt sig, da han blev overfaldet efter sin plejefars død. Han har således under samtalen i Udlændingestyrelsen [vinteren] 2012 forklaret, at han var ude at handle, da han blev overfaldet. Under samtalen [af efteråret] 2017 har han forklaret, at han blev opsøgt i sin plejefars hjem og under sin forklaring for Nævnet har han forklaret, at han var på vej hjem fra markerne, da overfaldet fandt sted. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han var bevidstløs, da han blev bragt til stranden efter mishandlingen af ham. Under samtalen [af efteråret] 2017 har han således forklaret, at han var ved bevidsthed under hele turen, og at han stadig har mareridt om overfaldsmændenes stemmer, mens han under de øvrige samtaler og under sin forklaring for Nævnet har forklaret, at han var bevidstløs under turen. Endelig har klageren forklaret divergerende om, hvordan han kom videre fra den koranlærer, som hjalp ham væk fra stranden. Han har således under samtalen [af vinteren] 2012 forklaret, at han red derfra på et æsel sammen med nogle andre, mens han under samtalen [af efteråret] 2017 og under sin forklaring for Nævnet har forklaret, at han blev transporteret væk skjult på en æselkærre. Endelig har klageren forklaret usammenhængende og udbyggende om, hvordan hans hoved blev tvunget under vand i forbindelse med mishandlingen af ham, og om sit forhold til plejefaren. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia, herunder i klagerens hjemområde i Marka, er forbedret siden 2012, og at situationen er forbedret i et sådant omfang, at klageren vil kunne sendes tilbage til Somalia uden at risikere at blive udsat for sådanne forhold, at han er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 31, stk. 1.” soma/2018/18/MME
