Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia.. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er somalisk statsborger, muslim af trosretning og tilhører klanen [K] fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af al-Shabaab, idet de tidligere har forsøgt at dræbe klageren, fordi han nægtede at lade sig hverve til al-Shabaab. Klageren har videre henvist til, at det var hans konflikt med den lokale landsmand, [H], der udløste konflikten med al-Shabaab. Klageren ved ikke om [H] var til stede under al-Shabaabs overgreb på klageren, da overgrebene skete om natten og de pågældende personer var maskerede. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klageren i 2008 havde en uoverensstemmelse med sin nabo, der var tilknyttet al-Shabaab, omkring et jordstykke. Flygtningenævnet kan endvidere i overensstemmelse med klagerens forklaring lægge til grund, at denne uoverensstemmelse medførte, at han blandt andet blev skudt i benet og senere i 2011 blev stukket med kniv i brystkassen. Det lægges videre til grund, at al-Shaabab omkring 2008 forsøgte at tvangsrekruttere klageren. Efter klagerens forklaring må det imidlertid tillige lægges til grund, at konflikten med naboen omkring jordstykket nu er ophørt, idet klageren og hans familie har opgivet det omhandlede jordstykke. På denne baggrund, og da klageren for Flygtningenævnet har forklaret, at det er den tidligere nabo, han frygter ved en tilbagevenden til Somalia, og efter en samlet vurdering, herunder af de foreliggende oplysninger om den formindskede risiko for tvangsrekruttering i Mogadishu, sammenholdt med, at klageren ikke er særlig profileret, finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har siden andet halvår 2016 i forskellige sager tiltrådt, at den generelle situation i Mogadishu ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i Mogadishu er, selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, forbedret, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet fortsat, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. De seneste baggrundsoplysninger, herunder blandt andet jf. bl.a. ”EASO Country of Origin Information Report – Somalia Security situation” fra december 2017 kan ikke føre til en ændret vurdering heraf. Klageren er født og opvokset i Somalia, indtil han som 27-årige i 2012 udrejste af Somalia. Klageren har bestået Dansk Prøve 1. Han har ikke haft en lønnet tilknytning til arbejdsmarkedet, men har siden oktober 2016 været i et praktikforløb. Klageren er medlem af [en forening], der har som hovedformål at fremme integrationen. Han har ingen familiemæssig tilknytning til Danmark, men har familie i Somalia. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for ham at inddrage hans opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2018/17/jov
