soma201816

Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende /en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er somalisk statsborger, tilhører klanen [K] og muslim af trosretning fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter en mand, som tilhører en for klageren ukendt militsgruppe. Manden opsøgte klageren i slutningen af 2010, og informerede hende om, at han ville giftes med klageren med magt. Et par dage efter dette flyttede klageren ind hos sin nabo, hvor hun opholdt sig i skjul i de efterfølgende syv måneder. Mens klageren opholdte sig hos sin nabo, blev klagerens familie jævnligt opsøgt af militsmedlemmet, hvor han truede klagerens familie på livet. Dagen før klagerens udrejse af Somalia, spurgte militsmedlemmet efter klageren i den bydel, hvor hun boede. Klageren har videre henvist til, at hun ikke har familie i Somalia, og at hendes datter risikerer omskæring i Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i starten af] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt.  Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet klageren har forklaret udbyggende og utroværdigt om sin konflikt med en militsmand vedrørende spørgsmålet om et ægteskab. Nævnet lægger herved blandt andet vægt på, at klageren under sine samtaler med Udlændingestyrelsen har forklaret, at hun blev truet ansigt til ansigt af militsmanden én gang, og at hun derefter gemte sig syv måneder hos en nabo, inden hun udrejste, mens hun for Flygtningenævnet har forklaret, at hun blev opsøgt og truet af militsmanden mange – måske mere end 10 gange - når hun gik på gaden. Det er endvidere utroværdigt, at klageren, der er enebarn, ikke inden udrejsen sikrede sig kontaktoplysninger på sine forældre, eller at hun ikke efterfølgende har forsøgt at opspore sine forældre, selv om hun har haft kontakt til sine naboer via Facebook. På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse af klagerens forklaring finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har siden andet halvår 2016 i forskellige sager tiltrådt, at den generelle situation i Mogadishu ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i Mogadishu er, selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, forbedret, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet fortsat, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. De seneste baggrundsoplysninger, herunder blandt andet jf. bl.a. ”EASO Country of Origin Information Report – Somalia Security situation” fra december 2017 kan ikke føre til en ændret vurdering heraf. Klageren er født og opvokset i Somalia, indtil hun som 17-årig udrejste af Somalia i 2011. Klageren er sund og rask og går på AOF, men hverken hun eller hendes ægtefælle har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet. Da Flygtningenævnet som ovenfor anført har tilsidesat ansøgerens forklaring om sit asylmotiv, kan Flygtningenævnet heller ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun er uden netværk i Somalia, til grund. Efter de foreliggende oplysninger er der i øvrigt intet til hinder for, at klageren og hendes ægtefælle kan udøve deres familieliv i Somalia. Flygtningenævnet finder efter en samlet og konkret vurdering ikke, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for hende at nægte hendes opholdstilladelse forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt. jf. § 26, stk. 1. Klagerens børn har opholdstilladelse som familiesammenført til deres far, hvorfor Flygtningenævnet allerede af den grund ikke har taget stilling til klagerens frygt for omskæring af hendes nu femårige datter. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse..” soma/2018/16/jov