soma201815

Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er somalisk statsborger, tilhører klanen [K] og muslim. Klageren er fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab eller [A]s familie. Klageren har videre forklaret, at al-Shabaab i perioden fra [sommeren] 2009 til [sommeren] 2011 utallige gange har forsøgt at tvangshverve ham. Klageren blev i denne periode slået af personer fra al-Shabaab flere gange, da han ikke indvilgede i at tilslutte sig gruppen. På et ukendt tidspunkt i 2010 opsøgte al-Shabaab klagerens bopæl, hvor klageren ikke var hjemme. Al-Shabaab tog ved denne lejlighed klagerens storebror, [M], med. Al-Shabaab havde også forsøgt at tvangshverve klagerens bror gentagne gange. Få dage efter [M] blev taget med af al-Shabaab, blev hans lig fundet. Klageren har endvidere forklaret, at han havde gjort sin kæreste, [A] gravid udenfor ægteskab, og at al-Shabaab fandt ud af dette. [A] blev taget med af al-Shabaab i begyndelsen af 2011. Klageren formoder, at [A] fortalte al-Shabaab, at han var faren. Klageren har derudover oplyst, at han har en konflikt med [A]s familie, da de ikke billigede klageren og [A]s forhold. [A]s brødre er medlemmer af al-Shabaab. Klageren har videre forklaret, at han frygter, at blive kidnappet af al-Shabaab, da klageren har opholdt sig i vesten og fordi al-Shabaab vil kræve løsepenge af klagerens mor, der opholder sig i Sverige. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet klageren har forklaret udbyggende og utroværdigt på væsentlige punkter, hvorfor forklaringen fremstår som konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger herved blandt andet vægt på, at klageren først sent har forklaret om sin frygt for kærestens familie, og at modsætningsforholdet til kærestens familie ikke er troværdigt henset til, at det netop er kærestens familie, der efter klagerens udrejse har holdt klageren orienteret om kærestens skæbne. Det er i den forbindelse endvidere indgået i nævnets vurdering, at ansøgeren har forklaret divergerende og usikkert om tidspunktet for kærestens tilfangetagelse. Videre lægger nævnet vægt på, at klageren har forklaret udbyggende og divergerende om sin konflikt med al-Shabaab. Klageren har således blandt andet under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2017 forklaret, at han ikke var hjemme, da al-Shabaab tog hans bror til fange, mens klageren for Flygtningenævnet har forklaret, at han den dag var hjemme, og at al-Shabaab sagde, at klageren ville blive den næste. Endvidere forblev klageren i Mogadishu i ca. 1 år efter broderens tilfangetagelse, selv om det ifølge klagerens forklaring ikke var specielt dyrt at komme til Kenya, og at bedstemoren kunne betale herfor. På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse af klagerens forklaring sammenholdt med de foreliggende baggrundsoplysninger vedrørende blandt andet spørgsmålet om tvangsrekruttering i Mogadishu, finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes, at Flygtningenævnet ikke finder, at klageren risikerer forfølgelse fra al-Shabaab som følge af, at han har opholdt sig i Danmark de seneste godt 5 år, og at han har familie i Sverige, idet klageren, der var 22 år, da han udrejste af Somalia, må antages at kunne begå sig i det somaliske samfund. Flygtningenævnet har siden andet halvår 2016 i forskellige sager tiltrådt, at den generelle situation i Mogadishu ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i Mogadishu er, selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, forbedret, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet fortsat, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Klageren har bestået Dansk Prøve 2. Han har ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet, men går på VUC. Han er ikke medlem af bestyrelser eller lignende. Han har ingen familiemæssig tilknytning til Danmark, men har mor og søskende i Sverige. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for ham at inddrage hans opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2018/15/jov