Nævnet omgjorde i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at han fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk somali og tilhørende klanen Hawiye. Klageren er sunni-muslim fra […], Galgaduud-regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi han har nægtet at lade sig tvangshverve, ligesom hans familie har en konflikt med klanen [A] om noget jord, og idet overhovederne for denne klan, [B] og [C], også er medlemmer af al-Shabaab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans familie gennem hele hans liv har stået i et modsætningsforhold til familien [A], fordi denne familie har ønsket at overtage et jordstykke fra klagerens familie. Der har jævnlig været sammenstød mellem de to familier om jorden. I løbet af 2006 og 2007 tilsluttede familien [A] sig det, der senere blev til al-Shabaab, og [B] er efterfølgende blevet leder af en gruppe i al-Shabaab. Klagerens far indbragte spørgsmålet om jorden for Ældrerådet, der ikke kom frem til en afgørelse om, hvem der ejede jorden. Klagerens far blev dræbt i en anden konflikt i 2007. I 2012 begyndte [B] og [C] at henvende sig til klageren og hans storebror for at få dem til at tilslutte sig al-Shabaab. De efterfølgende år blev de ved med at henvende sig, men klageren og hans bror afviste hver gang at tilslutte sig gruppen. [I sommeren] 2014 blev klagerens bror dræbt af [B] og medlemmer af hans milits i forbindelse med, at de krævede at få halvdelen af klagerens families dyr. Klageren var ikke hjemme, men ude på marken, da det skete. Det blev efterfølgende annonceret fra højtalervogne, at klageren var eftersøgt for at være spion. Klagerens lillebror opsøgte klageren og fortalte om drabet, og klageren gemte sig til den følgende dag, hvor en slægtning hentede ham og hjalp ham med at flygte ud af Somalia. Efterfølgende flygtede klagerens mor og søskende, men senere er de flyttet tilbage til deres hjemområde, hvor de lever under ydmyge vilkår, fordi de har mistet deres jord, dyr og bolig til [B]. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen kunne ikke i forbindelse med deres afgørelse lægge klagerens forklaring om konflikterne med al-Shabaab og familien [A] til grund, idet de anførte, at klageren havde forklaret divergerende og bemærkelsesværdigt om sit asylmotiv, herunder om hændelsesforløbet vedrørende al-Shabaab-medlemmerne [B] og [Cs] forsøg på at overtage klagerens families jord, klagerens kontakt til sin familie efter udrejsen samt mødet med et al-Shabaab medlem, mens klageren skjulte sig. Udlændingestyrelsen afviste derfor at give opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, men lagde til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt og meddelte ham opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Et flertal af nævnets medlemmer finder, at ansøgeren forklaring i al væsentlighed forekommer overbevisende og selvoplevet, ligesom forklaringen understøttes af baggrundsoplysningerne om udviklingen i klagerens hjemområde i relation til al-Shabaabs magtovertagelse. Herefter, og idet der kun har været mindre divergenser, der relaterer sig til forhold af mindre væsentlig betydning, lægger flertallet til grund, at klageren og hans familie har haft en mangeårig konflikt med familien [A], og at denne konflikt eskalerede, da denne familie tilsluttede sig al-Shabaab. Det lægges videre til grund, at al-Shabaab dræbte klageren bror og truede med, at de også ville slå klageren ihjel. Flertallet lægger derfor til grund, at klageren er profileret i forhold til al-Shabaab, ligesom det lægges til grund, at forholdene i klagerens hjemområde ikke har ændret sig, idet al-Shabaab fortsat kontrollerer den region, klageren kommer fra. Flertallet lægger endelig til grund, at klagerens konflikt yderligere er forværret ved, at al-Shabaab har fængslet hans ægtefælle og frataget familien såvel deres hjem som deres dyr. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at betingelserne for nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er opfyldt. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet ikke finder, at klagerens asylmotiv er omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet ophæver herefter den afgørelse Udlændingestyrelsen traf [i vinteren] 2017, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2018/137/HHU
