Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet har efter de foreliggende oplysninger ikke fundet, at ansøgerens udeblivelse kan anses som lovligt forfald, og Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen, jf. Flygtninge-nævnets forretningsorden § 36, stk. 1, 1. pkt. Klageren er muslim fra [A] i Shabelle Hoose-regionen, Somalia, og tilhører klanen [X]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af al-Shabaab, idet han ikke lukkede sin videobutik og sluttede sig til dem, som de havde krævet. Klageren har til støtte herfor forklaret, at al-Shabaab en dag ringede til klageren og bad ham lukke sin videobutik og samarbejde med dem. Dagen efter kom en bil med maskerede mænd fra al-Shabaab, hvoraf to af mændene steg ud af bilen og slog klageren med en geværkolbe. Efterfølgende brændte mændene klagerens butik ned, og før de tog afsted, sagde de, at klageren skulle tilslutte sig al-Shabaab. Om aftenen kom der ni mænd hjem til klagerens bopæl, mens klageren opholdt sig hos en ven. Mændene tog klagerens far med og skød ham lidt uden for byen. Efter farens begravelse næste dag udrejste klageren af Somalia samme aften. Al-Shabaab har efterfølgende to gange opsøgt klagerens familie, spurgt efter klageren og fortalt, at der er udstedt en ordre på at dræbe ham. Klagerens bror blev dræbt af al-Shabaab i 2016, eftersom han nægtede at tilslutte sig dem, og fordi de ikke kunne få fat i klageren. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskeret-tighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrel-sen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I efteråret] 2017 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forkla-ring om, at han i 2013 flygtede fra Somalia på grund af en konkret konflikt med al-Shabaab til grund forårsaget af, at klageren flygtede fra al-Shabaab, der ville rekruttere ansøgeren. Nævnet fin-der klagerens forklaring om, at han er efterstræbt af al-Shabaab er divergerende og utroværdig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende omkring, hvorvidt klageren så nogen fra al-Shabaab, da han var på vej hjem efter epi-soden i hans butik. Til asylsamtalen har klageren forklaret, at han blev stoppet af al-Shabaab på vejen hjem, hvorimod klageren til partshøringen forklarede, at han ikke havde haft yderligere kon-takt til al-Shabaab. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren har forklaret diverge-rende omkring al-Shabaabs opsøgninger af hans familie efter ansøgerens udrejse. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det ikke forekommer overbevisende, at klageren beholdt sin videobutik efter to telefoniske trusler fra al-Shabaab henset til, at klageren var bekendt med, at al-Shabaab et par uger før truslerne havde dræbt en mand, der havde en tilsvarende butik som klager. Flygtninge-nævnet finder således ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være særlig profileret eller har en konkret og individuel konflikt med al-Shabaab. Flygtninge-nævnet lægger herefter til grund, at klageren udrejste som følge af de generelle forhold i Somaila på det pågældende tidspunkt, og nævnet finder ikke, at der på nuværende tidspunkt er fremkommet nye oplysninger i sagen, der giver grundlag for en omgørelse af det tidligere meddelte afslag med henblik på at meddele klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, med henvisning til de aktuelle konkrete og individuelle forhold. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet finder efter de fore-liggende baggrundsoplysninger, at situationen i [A] i Shabelle Hoose regionen, hvor ansøgeren an-giveligt kommer fra, er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i [A] i Shabelle Hoose regionen er - selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige - forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt mid-lertidig karakter. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Somalia ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende, jf. udlæn-dingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født og har angiveligt opholdt sig [A] i Shabelle Hoose regio-nen i Somalia frem til sin udrejse i 2013. Klagerens mor og 3 søskende opholder sig angiveligt i Somalia. Klageren har ikke haft fast tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark og har ikke haft ind-komst i Danmark siden [foråret] 2018. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klage-rens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. punktum, jf. § 26, stk.1. Flygtninge-nævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/127/ATN
