Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er sunni-muslim fra [byen A], Jubada Hoose-regionen, Somalia, og tilhører hovedklanen [X] og subklanen [Y]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af repræsentanter fra al-Shabaab, fordi han ikke ønskede at blive medlem af al-Shabaab. Han har endvidere henvist til, at han frygter klanen [Z], fordi de undertrykte hans klan og tog hans families jord. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at al-Shabaab dræbte hans far i [sommeren] 2012. Et par måneder efter drabet begyndte al-Shabaab at kontakte klageren ved at sende ham sms-beskeder cirka en gang hver anden uge om, at han skulle tilslutte sig gruppen. En nat i [starten af] 2013 blev klagerens mor opsøgt af 7-10 maskerede mænd fra al-Shabaab. Hun var syg og kunne ikke tale med dem. Mændene diskuterede, om de skulle brænde huset ned eller slå moren ihjel. Al-Shabaab-medlemmer sendte efterfølgende en sms til klageren, hvori de skrev, at de ikke kunne få fat i ham, men at de stadigvæk var efter ham, og at han havde mistet sin plads i paradis. En dag i [foråret] 2013, da klageren var på et kvægmarked, blev han beskudt. Han blev ikke ramt og flygtede til et nærliggende hus og efterfølgende ud af Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I efteråret] 2017 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at han i 2014 flygtede fra Somalia på grund af en konkret konflikt med al-Shabaab til grund forårsaget af, at klageren flygtede fra al-Shabaab, der ville rekruttere ansøgeren. Flygtningenævnet finder, at klagerens forklaring om, at han er efterstræbt af al-Shabaab, er divergerende og utroværdig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om al-Shabaabs kontakter til ham. Til oplysnings- og motivsamtalen oplyste klageren, at al-Shabaab både skrev sms´er til ham og ringede ham op. Til partshøringen forklarede klageren, at han kun blev kontaktet af al-Shabaab pr. sms. For Flygtningenævnet oplyste klageren, at al-Shabaab både skrev sms´er til ham og ringede ham op. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om, hvor mange mænd, der var på markedspladsen den dag, hvor der angiveligt blev skudt mod ham. Klageren har således til asylsamtalen forklaret, at det var en ung mand fra al-Shabaab, der skød mod ham, hvorimod han til partshøringen [i efteråret] 2017 flere gange oplyste, at det var 11 mænd, der skød mod ham, og dem der var tættest var maskerede. For Flygtningenævnet har klageren forklaret, at der var en mand, der var maskeret, der skød mod ham. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om, hvad der skete med hans mor. Til oplysnings- og motivsamtalen og til asylsamtalen oplyste klageren, at han flygtede med sin mor. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han ikke flygtede sammen med sin mor, og at han sidst så hende, da han forlod hjemmet før han gik på markedet. Flygtningenævnet finder således ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være særlig profileret eller har en konkret og individuel konflikt med al-Shabaab. Nævnet lægger herefter til grund, at klageren udrejste som følge af de generelle forhold i Somalia på det pågældende tidspunkt, og nævnet finder ikke, at der på nuværende tidspunkt er fremkommet nye oplysninger i sagen, der giver grundlag for en omgørelse af det tidligere meddelte afslag med henblik på at meddele klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, med henvisning til de aktuelle konkrete og individuelle forhold. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at situationen i [byen A], Jobada Hoose, hvor ansøgeren kommer fra, er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i [byen A], er - selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige - forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til [byen A] ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født og har boet i [byen A], Jobada Hoose, i Somalia frem til sin udrejse i 2013. Det må således lægges til grund, at klageren taler somalisk, kender kulturen og hjemområdet, hvor han kommer fra. Klageren har bestået prøve 2 i dansk og går nu på VUC. Klageren har efter flere praktikophold haft fast arbejde i [en jysk by] fra sommeren 2016 til sommeren 2018, hvorefter han flyttede til [hovedstadsområdet], hvor han fra [efteråret] 2018 har haft fast arbejde. Klageren var, da han boede i Jylland, medlem af foreningen Venligboerne. Han har ikke ægtefælle eller kæreste. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. punktum, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/126/ATN
