Nævnet omgjorde i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, som oprindeligt var meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 3, vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at han blev meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk somali og sunnimuslim fra [en landsby], Bakool, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af al-Shabaab, idet de har forsøgt at rekruttere ham. Klageren frygter endvidere at blive dræbt af Jilible-klanen, idet de har overtaget hans families bopæl. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at han i 2009 blev forsøgt rekrutteret af al-Shabaab, idet han opholdt sig i deres træningslejr i omkring tre til fire dage, indtil hans mor fandt ud af dette. Klageren blev efterfølgende fængslet af al-Shabaab i 15 dage, idet klagerens mor ikke ville tillade, at klageren blev en del af al-Shabaab. Klageren blev løsladt med betingelsen om, at han ikke måtte forlade landsbyen. I slutningen af 2012 blev klageren opsøgt på sin bopæl af en ukendt mand fra al-Shabaab, som afleverede en pistol til klageren og sagde, at han skulle slå [A] ihjel inden for en uge. Tre dage efter den første henvendelse kom den ukendte mand fra al-Shabaab tilbage og sagde, at han skulle slå [A] ihjel samme aften. Klageren rejste væk fra landsbyen samme aften, hvorefter han tog ophold hos sin moster i Mogadishu i fire dage inden sin udrejse af Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i starten af] 2016 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren i alt væsentligt har forklaret troværdigt og konsistent herom, og at der alene er få og ubetydelige divergenser i klagerens forklaringer. Flygtningenævnet finder, at klagerens konflikt med Jilible-klanen ikke er af en sådan karakter og har en sådan intensitet, at den kan begrunde asyl.Flygtningenævnet finder, at klageren, der kommer fra en mindre landsby, herved har sandsynliggjort, at han har haft en konflikt med al-Shabaab. Flygtningenævnet finder, at klageren som følge af konflikten er så profileret i forhold til al-Shabaab, at han ved en tilbagevenden vil være i risiko for overgreb fra al-Shabaab, hvorved Flygtningenævnet bemærker, at al-Shabaab må antages i hvert fald i et vist omfang at have kontrollen med klagerens landsby og område eller være til stede i betydeligt omfang. Flygtningenævnet finder endvidere, at klageren ikke kan henvises til at tage ophold et andet sted i Somalia. Flygtningenævner finder herefter, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at klagerens asylmotiv ikke er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af 24. oktober 2017, berigtiget den 29. november 2018, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. ” Soma/2018/122/CHHA
