Nævnet omgjorde i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Somalia, således at de fortsat har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klagerne, der er et ægtepar, er etniske somalier og sunni-muslimer fra Mogadishu, Somalia. Den mandlige klager tilhører hovedklanen […], underklanen […] og familieklanerne […] og […]. Den kvindelige klager tilhører hovedklanen […], underklanen […] og familieklanen […]. Den kvindelige klager har som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Somalia, herunder at hun ikke har nogen familiemedlemmer tilbage i Somalia. Den mandlige klager har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil blive slået ihjel af de somaliske myndigheder, idet mange medlemmer fra hans klan har tilsluttet sig al-Shabaab. Klageren frygter også at blive slået ihjel af al-Shabaab. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at repræsentanter fra al-Shabaab, som han har kendt siden han var barn, som han gik i skole med og havde omgang med, og som tilhørte samme klan som ham, henvendte sig til ham i begyndelsen af 2008 for at få ham til at tilslutte sig dem og deltage i den hellige krig, men klageren afviste al-Shabaab hver gang, de henvendte sig til ham. [I foråret] 2008 blev klageren telefonisk kontaktet af sin fætter, som selv var medlem af al-Shabaab. Fætteren fortalte, at al-Shabaab havde besluttet at slå klageren ihjel. Efterfølgende fik klageren at vide, at fætteren var blevet slået ihjel af al-Shabaab, da de havde fundet ud af, at fætteren havde fortalt ham om al-Shabaabs planer. Klageren besluttede sig derfor at udrejse af Somalia, hvilket han gjorde [i foråret] 2008. Klagerne indrejste i Danmark med deres datter og søgte om asyl i [efteråret] 2012. Udlændingestyrelsen meddelte [i starten af] 2013 klagerne tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet styrelsen kunne lægge klagernes forklaringer om deres konflikter i Somalia til grund som troværdige. Udlændingestyrelsen lagde herved til grund, at udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, jf. tillige Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Klagerne har derudover henvist til, at de frygter, at deres datter i Somalia vil være i risiko for at blive udsat for omskæring. Flygtningenævnet lægger den mandlige klagers forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet finder, at det forhold, at han frygter, at han vil blive slået ihjel af de somaliske myndigheder, idet mange medlemmer fra hans klan har tilsluttet sig al-Shabaab, ikke kan føre til, at han er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det alene beror på hans egen formodning, at han som følge heraf er i et sådant modsætningsforhold til myndighederne, at de vil udsætte ham for forfølgelse eller overgreb. Flygtningenævnet finder for så vidt angår hans konflikt med al-Shabaab, at den mandlige klager er så profileret i forhold til al-Shabaab, at han ved en tilbagevenden til Mogadishu risikerer overgreb fra al-Shabaab. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at de repræsentanter fra al-Shabaab, som henvendte sig til ham for at få ham til at tilslutte sig dem og deltage i den hellige krig, var personer, som han havde kendt siden han var barn, som han gik i skole med og havde omgang med, og som tilhørte samme klan som ham. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at al-Shabaab ville slå den mandlige klager ihjel, ligesom den mandlige klagers fætter blev slået ihjel af al-Shabaab efter at have advaret den mandlige klager herom. Uanset at al-Shabaab ikke har kontrollen i selve Mogadishu, finder Flygtningenævnet, at al-Shabaab må antages at ville være i stand til at ramme den mandlige klager, hvis de ønsker det. Flygtningenævnet finder derfor, at den mandlige klager risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Vedrørende klagernes frygt for, at deres datter skal omskæres, lægger Flygtningenævnet i overensstemmelse med baggrundsoplysningerne om kvindelig omskæring i Somalia til grund, at kvindelig omskæring i Somalia er et kulturelt fænomen, der er dybt forankret i det somaliske samfund og som sådan bredt accepteret. Det fremgår således af baggrundsoplysningerne, herunder Udlændingestyrelsens temarapport ”South Central Somalia – Female Mutilation/Cutting” fra januar 2016 og UK Home Office Country Policy and Information Note, Somalia: Women fearing gender-based violence, fra april 2018, at op mod 95-99 % af kvinder i alderen 15-49 år i Somalia er omskåret. Det fremgår endvidere, at det er muligt for kvinder at undgå omskæring af deres døtre, men at dette i høj grad afhænger af moderens personlighed, og om hun er i stand til at modstå det psykologiske pres for omskæring fra såvel familiemedlemmer som samfundet. Det mest afgørende er morens personlighed, mens hendes uddannelsesmæssige baggrund og økonomiske og sociale status også har betydning. Det fremgår tillige af baggrundsoplysningerne, at det er højst usandsynligt, at piger skulle blive udsat for omskæring uden moderens kendskab til det, eller uden at moderen som minimum har udtrykt accept af, at barnet bliver omskåret. I mere konservative samfund er det nemmere for forældre at modstå socialt pres, hvis pigens far modsætter sig, at hans datter skal omskæres. Flygtningenævnet lægger efter klagernes forklaringer til grund, at de begge er imod omskæring, og at den mandlige klager hellere vil lade sig slå ihjel end at lade sin datter omskære. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klagerne ikke har nær familie eller nære slægtninge i Somalia, som vil kunne udøve pres mod familien for at tvangsomskære datteren. Herudover fremstår den mandlige klager som en velorienteret og indsigtsfuld person, som sammen med sin ægtefælle vil være i stand til at modstå det sociale pres fra omgivelserne. Flygtningenævnet finder derfor, at klagerne i fællesskab må anses for at have de fornødne personlige ressourcer til at modstå omgivelsernes pres for omskæring. Flygtningenævnet finder endelig ikke, at der i baggrundsoplysningerne er støtte for at antage, som anført af den mandlige klager, at al-Shabaab vil slå ham ihjel, hvis ikke han lader sin datter omskære, og at dette således beror på klagerens egen formodning. Flygtningenævnet finder derfor ikke grundlag for at meddele klagerne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse [fra efteråret] 2017, således at klagerne og deres medfølgende barn fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2018/120/MGO
