Nævnet omgjorde i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at han fortsat har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og sunni-muslim af trosretning fra Baraawe i Lower Shabelle-regionen, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen […], underklanen […] og familieklanen […]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi han har drevet en hjemmebiograf i sin landsby, hvor han viste almindelige og pornografiske film mod betaling. Al-Shabaab fandt i starten af 2012 ud af, at klageren viste disse film, og de begyndte derfor at true ham. Klageren fortsatte dog med at vise filmene i al hemmelighed, men al-Shabaab opdagede senere, at klageren fortsat viste film. Det resulterede i, at klageren blev anholdt af al-Shabaab, tilbageholdt og stillet for den lokale sheik, som dømte ham til døden. Efter domsafsigelsen lykkedes det klageren at flygte fra det fængsel, han var tilbageholdt i, da han flygtede fra toilettet, der var uden tag. Klageren flygtede herefter til Mogadishu, hvor han opholdt sig, indtil han udrejste af Somalia. Klageren indrejste i Danmark i [efteråret] 2012. [I slutningen af] 2012 meddelte Udlændingestyrelsen klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet styrelsen ikke kunne afvise klagerens forklaring om sit asylmotiv, selvom den forekom divergerende. Udlændingestyrelsen lagde endvidere vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. I 2013 er klagerens far blevet opsøgt af al-Shabaab, der spurgte efter klageren. Flygtningenævnet finder, at Udlændingestyrelsen må anses for at have lagt klagerens forklaring om sit asylmotiv i forhold til al-Shabaab til grund, og at afgørelsen således er begrundet i klagerens individuelle forhold. Uanset mindre divergenser i klagerens forklaring om sit asylmotiv kan Flygtningenævnet, som Udlændingestyrelsen, lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger derved til grund, at klageren, som har vist film i sin hjemby, har været fængslet af al-Shabaab og at klageren har modtaget en dødsdom herfor. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren må anses for at være profileret i forhold til al-Shabaab. Spørgsmålet er herefter, om forholdene i Baraawe har ændret sig sådan, at klageren med det oprindeligt angivne asylmotiv på nuværende tidspunkt vil være i risiko for forfølgelse fra al-Shabaab ved en tilbagevenden til hjemlandet. For så vidt angår baggrundsoplysningerne om forholdene i Baraawe bemærker Flygtningenævnet, at AMISOM – og ikke al-Shabaab – har kontrollen med klagerens hjemby Baraawe, men at al-Shabaab er den primære magtfaktor uden for Barawe og i Barawes opland. Flygtningenævnet finder derfor, at det må antages, at al-Shabaab vil være i stand til at ramme klageren, hvis de ønsker dette. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren fortsat opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at klagerens asylmotiv ikke er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra efteråret] 2017, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2018/119/MGO
