Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og muslim fra […], Lower Juba regionen, Somalia. Klageren tilhører klanen Shiikhaal. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ved sin indrejse i Danmark henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive dræbt af al-Shabaab, fordi han ikke havde ladet sig hverve af dem. klageren frygtede endvidere et medlem af al-Shabaab ved navn [A], som klageren tidligere havde haft en privatretlig konflikt med. Til støtte for sit asylmotiv oplyste klageren, at han gentagende gange var blevet opsøgt af medlemmer fra al-Shabaab, der havde forsøgt at tvangsrekruttere ham. Klageren nægtede alle gangene at lade sig rekruttere. Til støtte for sit asylmotiv oplyste klageren endvidere, at [A] overtog en stor del af klagerens fars jord. Jordstykket blev overtaget som følge af en klankonflikt. [A] nægtede efterfølgende at give jordstykket tilbage til klagerens far. Klagerens far blev nødt til at acceptere tingenes tilstand, hvorfor der var fred gennem en længere periode. På et tidspunkt opstod der dog en ny konflikt med [A]. [As] datter, [B], sagde, at hun elskede klageren. Klageren kendte ikke [B] inden hendes kærlighedserklæring. Som følge af kærlighedserklæringen blev klageren bortført og indespærret af [A], der udsatte klageren for tortur i form af slag og overhældning med vand. Dette fandt sted i 2009. Klageren forsøgte at flygte, men blev fanget. Han blev efterfølgende løsladt mod betaling af en løsesum fra klagerens far. Efter løsladelsen kontaktede klagerens far klageren og sagde, at han ikke måtte vende tilbage til landsbyen. Noget tid efter mødte al-Shabaab op på farens bopæl og tog ham med til farens egne marker, hvor de dræbte ham. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2016 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, jf. daværende praksis. Klageren er [i efteråret] 2016 og [i efteråret] 2017 blevet partshørt om de generelle forhold i Somalia. Klageren har i partshøringen henvist til sit oprindelige asylmotiv. Klageren har endvidere oplyst, at han efter sin indrejse i Danmark har fået at vide, at hans bror er blevet slået ihjel af al-Shabaab som følge af [As] anklager mod klagerens bror. [A] flyttede desuden ind på klagerens bopæl, hvor al-Shabaab lavede en base. Klageren har efterfølgende hørt i medierne, at amerikanske droner har bombet basen. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til grund. I klagerens asylskema [fra foråret] 2015 anføres, at han søger asyl, fordi han var blevet såret af al-Shabaab grupper, som også havde forsøgt at tvinge ham til at kæmpe for dem, ligesom han oplyste, at hans far var blevet dræbt, og farens jord var blevet beslaglagt. Der anføres intet om en personlig konflikt baseret på en relation til en lokal al-Shabaab leders datter. Ved oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2015 forklarede klageren, at den lokale al-Shabaab leders datter, [B], i 2009 kom med en spontan kærlighedserklæring til ham, hvilket i øvrigt førte til, at han blev tilbageholdt i en måned og udsat for tortur. Han forklarede endvidere, at han i 2011 havde et forhold til en pige, som han ved fremmøde i Flygtningenævnet har bekræftet var den samme. Ved asylsamtalen [i vinteren] 2016 forklarede klageren på ny, at [B] havde fremsat en kærlighedserklæring til ham, men at de efterfølgende alene havde haft et godt venskab. Ved høring forud for afgørelsen om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse, har klageren i et brev til Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2016 anført ”at datteren til den lokale al-Shabaab leder elsker ham…”. Klageren har endvidere forklaret, at han gentagne gange over flere år har været forsøgt tvangshvervet af al-Shabaab. Han forblev imidlertid i området indtil 2015, uanset at det af hans forklaring fremgår, at han i hvert fald siden 2009, hvor han blev tilbageholdt og angiveligt tortureret, har haft et modsætningsforhold til al-Shabaab. Efter en samlet vurdering, finder Flygtningenævnet herefter, at der er så væsentlige divergenser i klagerens forklaringer vedrørende hans asylmotiver, at det ikke kan anses for godtgjort, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for asylbegrundende overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er af en sådan karakter, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Det fremgår af baggrundsoplysningerne om forholdene for det sydlige og centrale Somalia, at menneskerettigheds- og sikkerhedssituationen har forbedret sig, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, [i foråret] 2016. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet således, at de generelle forhold i klagerens hjemområde er forbedret, om end forholdene – trods forbedringerne – fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Det er indgået i vurderingen, at al-Shabaab har kontrollen i klagerens hjemråde, men at deres måde at operere på generelt har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettet angreb mod profilerede personer, og at denne ændring ikke antages at være af midlertidig karakter, ligesom det er indgået i vurderingen, at disse angreb ikke foretages i de områder, hvor al-Shabaab de facto har kontrollen. Flygtningenævnet bemærker i denne forbindelse, at klageren må betragtes som en helt uprofileret ung mand. Flygtningenævnet finder derfor, at en udsendelse af klageren til dennes hjemområde ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det af klagerens advokat anførte om klagerens integration i Danmark kan ikke tillægges betydning i relation til vurderingen af, om der skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, idet den i udlændingelovens § 26, stk. 1, indeholdte beskyttelse mod inddragelse af opholdstilladelse ikke finder anvendelse ved stillingtagen til forlængelse af opholdstilladelser meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Det må, også efter klagerens forklaring i Flygtningenævnet, lægges til grund, at de fysiske skader, som klageren er påført, stammer fra en episode, hvor han tilfældigvis befandt sig på et sted, hvor der blev kastet en håndgranat eller lignende. Derimod har klageren til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2015 forklaret, at den tortur han blev udsat for ved fængsling i 2013 ikke havde forårsaget skader. Under disse omstændigheder, finder Flygtningenævnet ikke anledning til at udsætte sagen eller hjemvise denne med henblik på foretagelse af en torturundersøgelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/117/HHU
