Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk somalier tilhørende hovedklanen [A], underklanen [B], subklanen [C] og familieklanen [D]. Klageren er sunni-muslim af trosretning og er fra [by] i Galgaduud regionen. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel, udsat for tortur eller lemlæstet af al-Shabaab, idet klageren nægtede at bære våben for dem. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han en dag blev taget til fange af al-Shabaab. Klageren blev kørt ud til en hytte, hvor andre unge var samlede. Al-Shaabab ville hverve de unge mænd, men klageren nægtede. Klageren blev kørt væk, hvorefter al-Shabaab udsatte ham for overgreb ved at brække hans ben. Klageren fik ingen lægehjælp, og han var tilbageholdt i omkring to måneder, inden han flygtede. Udlændingestyrelsen meddelte [sommeren] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [Sommeren] 2017 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at hjemvise sagen. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at han i 2014 flygtede fra Somalia på grund af en konkret konflikt med al-Shabaab til grund forårsaget af, at klageren flygtede fra al-Shabaab, der ville rekruttere ansøgeren. Nævnet finder klagerens forklaring om, at han er efterstræbt af al-Shabaab er divergerende, udbyggende og utroværdig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende omkring, hvad der skete med hans ben, efter al-Shabaab have taget ham til fange. Til asylsamtalen [sommeren] 2014 forklarede klageren, at han brækkede foden over vristen, og til samtalen [sommeren] 2017 forklarede klageren, at hans ben brækkede ved anklen. For Flygtningenævnet har klageren forklaret, at hans ben ikke brækkede, men at der kom en revne i knoglen, og at han var hårdt såret. Nævnet har herved lagt vægt på, at det fremstår usandsynligt, at klageren kunne flygte over en ca. 2 meter høj mur henset til, og at klageren til fods kunne flygte fra et al-Shabaaab kontrolleret fængsel og herefter gå i 1,5-3 timer, henset til at klageren fod var alvorligt skadet, hvorfor al-Shabaab havde givet ham særstatus og lod ham sove uden for. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om, hvorfor han flygtede. Til oplysnings- og motivsamtalen har klageren forklaret, at han flygtede fordi klageren og de andre skulle for retten den følgende dag. Til asylsamtalen [sommeren] 2014 har klageren forklaret, at han ikke kendte til, hvad der fremover skulle ske med ham. For Flygtningenævnet har klageren forklaret, at han flygtede den dag, idet det bare var muligt. Flygtningenævnet finder således ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være særlig profileret eller har en konkret og individuel konflikt med al-Shabaab. Nævnet lægger herefter til grund, at klageren udrejste som følge af de generelle forhold i Somalia på det pågældende tidspunkt, og nævnet finder ikke, at der på nuværende tidspunkt er fremkommet nye oplysninger i sagen, der giver grundlag for en omgørelse af det tidligere meddelte afslag med henblik på at meddele klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, med henvisning til de aktuelle konkrete og individuelle forhold. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at situationen i Galgaduud, hvor ansøgeren angiveligt kommer fra, er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i Galgaduud er - selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige - forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Uanset om klagerens hjemby måtte være under al-Shabaabs kontrol, finder Flygtningenævnet, at dette forhold ikke kan føre til en ændret vurdering, idet ophold i al-Shabaab kontrollerede områder efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke er tilstrækkelig til opnåelse af asyl. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Galgaduud ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født og har angiveligt boet i Galgaduud i Somalia frem til sin udrejse i 2014. Det må således lægges til grund, at klageren taler somalisk, kender kulturen og Galgaduud-området, hvor han angiveligt kommer fra. Klagerens mor og tre søskende opholder sig fortsat i Somalia. Klageren har bestået prøve 2 i dansk. Klageren har fået en egentlig arbejdsmarkedstilknytning i [primo] 2018. Klageren er i [sommeren] 2018 efter afslaget på forlængelse af opholdstilladelse [sommeren] 2017 blevet medindehaver af et transportfirma, hvor han nu er fuldtidsbeskæftiget. Klageren er blevet gift i [efteråret] 2017 efter afslaget på forlængelse af opholdstilladelsen [sommeren] 2017 og har fået et barn i [efteråret] 2018. Ægtefællen har permanent opholdstilladelse i Danmark efter at være blevet familiesammenført. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. punktum, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/108/CABV
