Nævnet omgjorde i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger Somalia, således at hun fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk somali og muslim af trosretning fra [en landsby], Afmadow, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af al-Shabaab, idet hun er flygtet fra et tvangsægteskab med en eller flere personer fra Al-Shabaab. Klageren har videre forklaret, at hun allerede var gift med sin nuværende ægtefælle, da hendes mor fortalte hende, at al-Shabaab, som kontrollerede landsbyen, hvor klageren boede, ville giftes med klageren. Klagerens mor fortalte al-Shabaab, at klageren allerede var gift, men al-Shabaab troede ikke på moren. Al-Shabaab henvendte sig til klagerens mor på hendes bopæl flere gange. Klagerens mor tog herefter en beslutning om at sende klageren væk fra landsbyen og til Mogadishu. Naboen til det sted, hvor klageren opholdte sig i Mogadishu sørgede for, at klageren fik kontakt til en menneskesmugler, som mod betaling hjalp klageren med at rejse til Danmark. Pengene til at betale menneskesmugleren blev fremskaffet ved at sælge et stykke af morens jord. Udlændingestyrelsen meddelte [foråret 2013] klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Endvidere lagde Udlændingestyrelsen klagerens forklaring om konflikten med al-Shabaab til grund, idet forklaringen blev fundet troværdig. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker særligt, at klageren ved sin indrejse i 2013 oplyste, at hun havde seks søskende, herunder fire søstre, og at de ældste af disse søstre dengang var henholdsvis 15 og 17 år gamle. Klageren har imidlertid i forbindelse med inddragelsessagen oplyst, at hendes mor nu er flygtet til Kenya med klagerens søskende, og at denne flugt i det væsentlige skulle være begrundet i, at søstrene nu er henholdsvis 12, 15, 16 og 18 år gamle. Dette skulle så igen føre til, at de ældste søstre nu er genstand for interesse fra al-Shabaabs side. Flygtningenævnet finder at dette er et helt centralt forhold, da det er tæt forbundet med baggrunden for, at klagerens familie angiveligt har forladt Somalia. Flygtningenævnet bemærker at Udlændingestyrelsen ved sagens afgørelse i 2013 ligeledes lagde til grund, at klageren ikke opfyldte betingelserne for at blive meddelt betingelser for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. tilladelsesresolution af [foråret] 2013. Der er ikke oplyst andre forhold, der kan føre til, at klageren nu bliver meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Spørgsmålet er herefter om de hensyn der er opregnet i udlændingelovens § 26, stk. 1, kan føre til, at klageren fortsat skal have opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker, at klageren ikke i de fem et halvt år hun nu har haft opholdstilladelse i Danmark, har indgået ægteskab med den mand, som hun oplyser at være islamisk gift med, ligesom de heller ikke har etableret fælles bopæl. Klagerens dansk-kundskaber må betegnes som begrænsede. Flygtningenævnet finder imidlertid, at det må tillægges afgørende betydning, at klageren er mor til to børn på henholdsvis 3 og 5 år, der begge er danske statsborgere. Faren er endvidere efter det oplyste dansk statsborger, har været i Danmark siden 1993, og er i beskæftigelse. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at klageren efter det oplyste siden september 2017 har haft beskæftigelse i rengøringsbranchen, med nu 26 timer om ugen. Efter en samlet og konkret vurdering finder Flygtningenævnet derfor, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, herunder særligt stk. 1, nr. 4. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af 2. november 2017, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2018/104/jov
