Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somalier tilhørende klanen [klannavn], underklan [klannavn], familieklan [klannavn] og er muslim af trosretning og er født i [landsby], [by], [område], Somalia, hvor han boede, frem til han var ca. 5 år gammel, hvorefter han boede i landsbyen [landsby] ca. fem kilometer fra [by] frem til udrejsen. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at al-Shabaab slår ham ihjel, fordi han som en del af sit arbejde som buskonduktør tillod mænd og kvinder at sidde sammen i bussen, og fordi han tillod kvinder at køre med, selvom de ikke var ordentligt tildækkede. Klageren har til støtte herfor oplyst, at den bus, han arbejdede på i forbindelse med sit arbejde som buskonduktør, ofte blev standset af al-Shabaab, og at han i den forbindelse mange gange fik advarsler og tæsk, fordi han ikke sørgede for, at mandlige og kvindelige passagerer sad adskilt i bussen. [I foråret] 2014 blev bussen standset af 6 personer fra al-Shabaab, og der sad igen både kvinder og mænd i bussen, og flere af kvinderne var ikke ordentligt tildækkede. Klageren og passagererne blev taget med udenfor bussen, og al-Shabaab ville skære hans hoved af for at statuere et eksempel. Der opstod tumult og klageren flygtede. I den forbindelse skød al-Shabaab efter ham og ramte ham i benet. Klageren flygtede ind i bushen og blev hjulpet af nogle nomader. Klageren rejste herefter ud af Somalia. Efterfølgende er klagerens far blevet dræbt af al-Shabaab med henvisning til, at faren var vantro og havde hjulpet klageren med at flygte. I forbindelse med tilladelsesresolutionen [fra efteråret] 2014 i den oprindelige asylsag anførte Udlændingestyrelsen, at man ikke kunne lægge klagerens forklaring om asylmotiv til grund, idet den på en række punkter forekom utroværdig og konstrueret til lejligheden. Styrelsen fandt dog ikke at kunne afvise, at klageren ved en tilbagevenden til sit hjemområde i det sydlige Somalia ville være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet skal indledningsvist bemærke, at nævnet ved vurderingen af klagerens forklaring har inddraget den omstændighed, at han er analfabet, og at hændelserne, der førte til udrejsen ligger mere end 4 år tilbage i tiden. Uagtet, at der er taget hensyn hertil ved vurderingen af forklaringen, har klageren ikke overfor Flygtningenævnet været i stand til at sandsynliggøre sit asylmotiv, idet hans forklaring herom har været endog meget divergerende og usandsynlig, og derfor i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Klageren har således forklaret divergerende med hensyn til, om han arbejdede som konduktør på bussen i 2 år, 3-4 år eller i 9-10 år. Han har videre forklaret divergerende og udbyggende med hensyn til antallet af gange, hans bus blev standset af al-Shabaab, idet han i samtalen den 13. august 2014 forklarede, at han ikke kunne sætte antal på, men at det var sket mere end 10 gange. Under mødet i nævnet har han derimod forklaret, at bussen blev standset dagligt, og at dette kunne ske op til fire gange på en dag. Videre har klageren forklaret divergerende med hensyn til, hvorvidt al-Shabaab forlod ham, fordi de antog, at han var død, eller om det lykkedes for ham at stikke af, da al-Shabaab medlemmerne begyndte at diskutere. Også med hensyn til, om en af personerne fra al-Shabaab også kom til skade, og om klageren gik i ½-1 time eller i 10 timer, før han fik hjælp, og om hjælpen blev ydet af en kvinde eller nogle mænd har klageren forklaret divergerende. Nævnet finder endelig, at det er usandsynligt, at det kun skulle have været klageren som konduktør, al-Shabaab gik efter og ikke også chaufføren eller passagererne, ligesom det forekommer usandsynligt, at klageren henset til antallet af henvendelser fra al-Shabaabs side undlod at holde mænd og kvinder adskilt som krævet, og at han fortsatte med at tage utildækkede kvinder med. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at klageren ved udrejsen var konkret og individuel forfulgt af al-Shabaab. Flygtningenævnet finder ikke, at der er grundlag for at udsætte sagen på en torturundersøgelse, ligesom der ikke er grundlag for at hjemvise sagen med henblik på tilvejebringelse af nye baggrundsoplysninger vedrørende de sikkerhedsmæssige forhold i [by]. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at situationen i [by] området er ændret, således at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb efter EMRK artikel 3. Forholdene er, selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, forbedret, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til [by] ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet finder i den forbindelse ikke, at den blotte omstændighed, at klageren har opholdt sig i Danmark i 4 år vil gøre ham profileret i forhold til al-Shabaab, eller at han af den grund vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb. Flygtningenævnet skal i den forbindelse bemærke, at det af de nyeste baggrundsoplysninger fremgår, at al-Shabaab har skiftet strategi fra vilkårligt at angribe civilbefolkningen og til i højere grad at foretage målrettede angreb mod profilerede personer, ligesom det er indgået i vurderingen, at disse angreb ikke foretages i områder, hvor al-Shabaab de facto har kontrollen. Selvom al-Shabaab i et vist omfang måtte have indflydelse på klagerens landsby [landsby], der er beliggende ca. 5 km fra [by], kan dette ikke begrunde asyl, idet nævnet i den forbindelse også har tillagt det betydning, at klageren fra sit liv i Somalia frem til udrejsen har erfaring med at leve i et område under al-Shabaab kontrol, ligesom nævnet som anført ovenfor har lagt til grund, at klageren er uprofileret. Med hensyn til, om en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse må antages at ville være særligt belastende bemærkes, at klageren har opholdt sig i Danmark i godt 4 år, at han ikke har opnået fast tilknytning til det danske arbejdsmarked eller gennemført en uddannelse. Han har ikke familie i Danmark, men har familie i Somalia, som han er i jævnlig kontakt med. Endeligt lægger nævnet til grund, at klageren ikke har helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for ham at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2018/101/SHH
