Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører Yahar Hawadle-klanen og er muslim. Familien stammer fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sin onkel grundet en gammel familiekonflikt. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at han fik fortalt af sin mor, at hans far og bror blev forgiftet i 2008 af klagerens onkler. Efter sin fars død tog klagerens onkler alle klagerens mors værdier, herunder skødet til ejendommen. Onklerne truede herudover klagerens mor med at slå klageren og klagerens søskende ihjel. Efter sin indrejse i Danmark fik klageren oplyst fra sin mors nabo, at både klagerens mor og yngre søskende var blevet slået ihjel. Endelig har klageren oplyst, at han i 2003 blev anholdt og tilbageholdt af myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater i forbindelse med en straffesag. Klageren blev i januar 2008 løsladt og udsendt til Somalia. Klageren har senest forklaret, at familiefejden skyldtes hans ægteskab med [A], idet hendes familie ikke ville acceptere ham. Klageren har endvidere påberåbt sig frygt for Al-Shabaab, som følge af at han har opholdt sig i en årrække i et vestligt land. Udlændingestyrelsen meddelte [en nærmere bestemte dato i] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet tog ved nævnets afgørelse af [en nærmere bestemt dato i] 2010 stilling til klagerens oprindelige asylmotiv. Flygtningenævnet fandt ikke, at klageren havde sandsynliggjort dette. Flygtningenævnet finder fortsat ikke, at klageren har sandsynliggjort sit asylmotiv. Nævnet bemærker herved, at det oprindelige asylmotiv og det nu påberåbte asylmotiv er forskellige, og at klageren ikke har givet nogen forklaring på divergenserne. Nævnet bemærker endvidere, at klageren også har afgivet divergerende forklaringer om sine familieforhold, herunder om familien er levende eller død. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at klageren risikerer forfølgelse fra Al-Shabaab som følge af, at han har opholdt sig i Danmark gennem de seneste cirka otte år. Nævnet bemærker herved, at klageren indrejste i Danmark som 27-årig, og at det må anses for uklart, hvor klageren tidligere har opholdt sig. Klageren opfylder således ikke betingelserne for asyl eller beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har siden andet halvår 2016 i forskellige sager tiltrådt, at den generelle situation i Mogadishu ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i Mogadishu er, selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, forbedret, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet fortsat, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Klageren har bestået Dansk Prøve 2. Han har ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Han har gået på højskole og er i gang med en uddannelse på KVUC. Han er ikke medlem af bestyrelser eller lignende. Han har ingen familiemæssig tilknytning til Danmark, men er gift med en somalisk statsborger, der er bosat i Sverige sammen med deres to fælles børn. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for ham at inddrage hans opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” SOMA/2018/10/JAH
