soma20181

Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hawiye og sunni muslim fra Adan Yabaal, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hun vil blive slået ihjel af sin far og bror, fordi hun er blevet hemmeligt gift med en mand ved navn [Y]. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun blev født i byen Adan Yabaal, men flyttede til Mogadishu som cirka 4-årig, hvor hun boede hos hendes fars ven, [A]. I Mogadishu lærte hun [Y] at kende. I 2008 var hendes far på besøg i Mogadishu, hvor han så hende tale med [Y]. På denne baggrund tog hendes far hende med tilbage til Adan Yabaal. Ansøgeren blev i 2008 tvangsgift med en mand ved navn [H], som hun fik to sønner med i henholdsvis 2009 og 2010. Hun blev i 2010 skilt fra [H]. I en ukendt måned i 2010 overlod hun sine to sønner i sine forældres varetægt, og tog ophold i Mogadishu hos [A]. Hun begyndte herefter at se [Y] igen, og de blev hemmeligt gift i [foråret] 2011. To dage efter vielsen flyttede hun ind hos sin svigerfamilie i Mogadishu. Hendes far ankom tilfældigt til Mogadishu omkring en måned efter vielsen, og her fortalte hun sin far, at hun var blevet gift med [Y]. Ansøgerens far udsatte hende efterfølgende for et fysisk overgreb, som det lykkedes [A] at stoppe. Efter et par dage tog hendes far hjem til Adan Yabaal uden at have haft yderligere kontakt til hende. [Y] udrejste af Somalia omkring en måned efter den ovenstående episode, fordi han var blevet forsøgt tvangserhvervet af grupperingen al-Shabaab. Ansøgeren tog efterfølgende ophold hos hendes svigermor, men hun døde under en måned efter, at [Y] udrejste af Somalia. Hun tog ophold hos [A] indtil slutningen af første måned i 2013, hvorefter hun rejste til Etiopien for at søge om familiesammenføring med [Y], som nu opholdt sig i Danmark. Hun blev meddelt afslag på familiesammenføring i september 2013, og hun tog igen ophold hos [A] i Mogadishu. Hun udrejste af Somalia [i sommeren 2015], fordi hun ønskede at leve sammen med [Y], som befandt sig i Danmark. Det påhviler en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan gives, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1. Det følger heraf, at en udlænding, som søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre sin identitet, som den pågældende påberåber sig. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sin identitet. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sine personoplysninger og udbyggende om udfyldningen af papirerne i forbindelse med ansøgningen om familiesammenføring i 2013. Ansøgeren anførte i ansøgningsskema [fra foråret 2013] i forbindelse med, at ansøgeren søgte om familiesammenføring i Danmark, at hun var født i Mogadishu i 1994, og at hun var studerende. I forbindelse med nærværende asylsag har ansøgeren oplyst, at hun er født i 1990 i landsbyen Adan Yabaal, og at hun ikke studerede i sit hjemland. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren har givet tre forklaringer på, hvordan papirerne i forbindelse med ansøgningen af familiesammenføring blev udfyldt. Indledningsvis forklarede ansøgeren til asylsamtalen [i vinteren 2017], at hun fik hjælp til at udfylde papirerne af en tilfældig somalisk kvinde, som hun mødte på gaden i Etiopien. Efterfølgende forklarede hun, at fik hjælp af en tilfældig mand til at udfylde ansøgningen om familiesammenføring, og at han fik en lille betaling for hjælpen. Manden udfyldte hele ansøgningen uden hjælp fra ansøgeren. Foreholdt at denne forklaring er bemærkelsesværdig henset til, at ansøgningen indeholder personlige oplysninger om hendes liv forklarede ansøgeren, at manden måske stillede enkelte spørgsmål. I forbindelse med oversættelsen af referatet af samtalen forklarede ansøgeren nu, at det var hendes ægtefælle, [Y], der udfyldte ansøgningen om familiesammenføring. Denne sidste forklaring har ansøgeren gentaget for nævnet. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at der ikke er overensstemmelse mellem de oplysninger, som henholdsvis ansøgeren og ansøgerens ægtefælle, [Y], har givet om hinanden i deres asylsager. [Y] har således i ansøgningsskemaet i sin sag ikke angivet, at han havde en ægtefælle. Tværtimod forklarede han til sin asylsamtale [i vinteren 2012], at han var ugift, men at han havde en hemmelig kæreste, som var somalisk statsborger og hed [I].  Han forklarede videre, at hun ikke var hans nabo, og at de ikke havde børn sammen eller hver for sig eller ansvaret for andre børn. Ansøgeren har forklaret, at hun har to børn, og at hun blev gift med [Y] i 2011, og at hun flyttede ind hos [Y’s] familie to dage efter vielsen. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hun ikke flyttede ind hos i [Y] efter brylluppet. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren og [Y] i forbindelse med familiesammenføringssagen har anført, at ansøgeren blev kaldt [I] af [A], som ansøgeren boede hos i Mogadishu, og at ansøgeren for nævnet har forklaret, at [Y] ikke kendte hendes rigtige navn. Det kan imidlertid henset til [Y’s] forklaring i sin asylsamtale ikke føre til et andet resultat. Nævnet lægger herved også vægt på, at ansøgeren for nævnet har forklaret, at hendes kaldenavn var [I]. Divergenserne er af en sådan karakter, at de efter Flygtningenævnets opfattelse svækker ansøgerens generelle troværdighed. For så vidt angår ansøgerens forklaring om sit asylmotiv finder Flygtningenævnet, at forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet kan derfor ikke lægge forklaringen til grund. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret, at hun udelukkende er udrejst af Somalia, da hun frygter, at hendes far vil slå hende ihjel, fordi hun blev hemmeligt gift med [Y], og at hun frygter sin bror, fordi han også er imod ægteskabet med [Y]. Heroverfor står, at ansøgeren ikke har nævnt denne frygt i ansøgningsskemaet, som hun udfyldte [i efteråret 2015] i anledning af, at hun ansøgte om asyl. I skemaet er anført, at hun forlod sin familie, fordi hendes far ønskede, at hun skulle lade sig skille fra sin mand, og hun ikke kunne vende tilbage til familien. Den fare for hendes liv, som hun beskriver i ansøgningsskemaet, knytter sig til de farer, der har været forbundet med rejsen for at nå frem til [Y]. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at der består en konflikt af den karakter, som hun hævder, mellem hende og faren og broren. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgerens – bortset fra en periode på omkring seks måneder i 2013, hvor ansøgeren var i Etiopien i forbindelse med familiesammenføringssagen – omkring foråret 2011 frem til sin udrejse i [sommeren 2015] kunne leve i Mogadishu, selvom faren vidste, hvor hun var. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgerens frygt for broren alene skyldes ansøgerens formodning, idet ansøgeren har forklaret, at broren aldrig har truet eller slået hende. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgerens forældre varetager omsorgen for ansøgerens børn, ligesom ansøgeren er regelmæssig kontakt med sin mor. Flygtningenævnet skal i øvrigt henvise til det, der er anført i Udlændingestyrelsens begrundelse. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren har forklaret, at [A], som ansøgeren boede hos inden udrejsen fra Mogadishu, er død. Nævnet finder imidlertid, at denne omstændighed ikke kan føre til en anden vurdering henset til, at nævnet ikke kan lægge ansøgerens asylmotiv til grund. Herefter og efter en samlet bedømmelse af ansøgerens forklaring finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren har opholdt sig det meste af sit liv i Mogadishu, hvor hun også opholdt sig inden sin udrejse af Somalia, og nævnet finder derfor at skulle vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af ansøgeren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonven¬tions artikel 3. Flygtningenævnet har på baggrund af baggrundoplysningerne om forholdene i Mogadishu i flere afgørelser, herunder i afgørelser af 7. og 17. juli 2017 samt 29. september 2017, udtalt, at nævnet ikke finder, at den generelle vold i Mogadishu har et niveau, der indebærer, at enhver, der vender tilbage til byen, vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Der er ikke ved de senere fremkomne baggrundsoplysninger ændret herved, jf. bl.a. ”Home Office: Country Policy and Informationen Note Somalia (South and Central): Fear of Al Shabaab” fra juli 2017. Flygtningenævnet finder således ikke, at den bombesprængning, der fandt sted i Mogadishu den 14. oktober 2017, er udtryk for en sådan forværring af den generelle situation, at det kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder derfor fortsat, at de generelle forhold i Mogadishu siden 2012 er forbedret – om end forholdene forsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige – ligesom ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af ansøgeren til Mogadishu ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2018/1/smla