Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og sunni-muslim af trosretning fra Juungla, Banadir, Mogadishu, Somalia. Ansøgeren tilhører hovedklanen Ajuran, subklanen […], og subsubklanen […]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter de generelle forhold, herunder sikkerhedssituationen i landet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at der i Somalia er konflikter mellem forskellige klaner, som slås mod hinanden, og at al-Shabaab derudover slås mod civile. Ansøgeren har ikke nogen personlige konflikter med myndigheder, grupperinger eller privatpersoner. Ansøgeren har ved mødet med sin advokat nævnt en episode i 2013 eller 2014, hvor al-Shabaab-folk kom til bopælen, hvor de pågreb ansøgerens morbror. Ansøgeren stak af, men blev fanget og slået med geværkolber. Ansøgeren fik lov til at gå, mens al-Shabaab tog morbroren. Morbroren døde i 2013. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgeren har forklaret usammenhængende og divergerende om væsentlige punkter i sit asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvor længe han var tilbage i Mogadishu fra Kenya i 2010, da han skulle hente sine to søskende. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han opholdt sig tre måneder i Mogadishu, mens han under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han opholdt sig i Mogadishu i omkring et år. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om omstændighederne ved sin tilbagerejse til Mogadishu fra Kenya i 2013. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han rejste alene til Mogadishu, mens han under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han rejste sammen med sin ægtefælle, og at de tog ophold hos ansøgerens faster i Mogadishu. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at det var hans onkel, der sagde, at ansøgeren skulle tage tilbage til Mogadishu for at være sammen med sin tante. Grunden til, at ansøgeren skulle rejse tilbage var, at ansøgerens tante på daværende tidspunkt havde opholdt sig alene i Mogadishu uden ansøgerens onkel i fem år. Ansøgeren har endvidere under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret usammenhængende om onklens opholdssted i 2013. Uanset at ansøgeren har forklaret, at onklen besluttede, at ansøgeren skulle tage til Mogadishu for at være sammen med tanten, der var alene, har ansøgeren samtidig forklaret, at onklen boede sammen med tanten i Mogadishu i 2013, og at onklen på et tidspunkt i 2013 blev opsøgt af ukendte, maskerede personer, som han formoder var fra al-Shabaab. Onklen blev overfaldet og bortført, mens ansøgeren var til stede, og ansøgeren blev selv slået ned af disse personer. Hertil kommer, at ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han, formentlig som følge af de slag, han fik i hovedet af de maskerede personer, har fået problemer med at opfatte spørgsmål og også hører stemmer, hvilket er i modstrid med ansøgerens forklaring til oplysnings- og motivsamtalen, hvor han har oplyst, at han er sund og rask, og at han ikke har haft personlige konflikter med al-Shabaab. Det fremgår af det foreliggende baggrundsmateriale, herunder Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps fact finding rapport, South and Central Somalia, Security Situation, al-Shabaab Presence, and Target Groups, udgivet marts 2017, og EASO Country of Origin Information Report, Somalia Security Situation, udgivet februar 2016, at ingen uprofilerede personer i Mogadishu risikerer asylbegrundende overgreb alene ved deres blotte tilstedeværelse. Dette er også fastslået i dom af 10. september 2015 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (sag 4601/14), navnlig præmis 73 og 74. På trods af, at ansøgeren i 2013 blev slået ned af personer, som han formoder er fra al-Shabaab, lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren i forhold til al-Shabaab er uprofileret, ligesom han ikke er omfattet af nogle af de grupper, som ifølge de ovenfor nævnte rapporter særligt er mål for angreb fra al-Shabaab. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia risikerer konkret og individuel forfølgelse af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller er i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2017/8/MGO
