Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren tilhører hovedklanen Shiikhaal, subklanen Loobogay og er sunni-muslim. Ansøgeren har oplyst at komme fra [navngiven by] i området Middle Juba, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af medlemmer fra organisationen al-Shabaab. Ansøgeren frygter endvidere at blive dræbt af de somaliske myndigheder, der fejlagtigt beskylder ham for medlemskab af al-Shabaab. Til støtte for det påberåbte asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han fra den 5. måned i 2008 hver fredag efter koranundervisning sammen med andre unge fra hjembyen deltog i prædikener arrangeret af al-Shabaab. Efter at have fulgt disse prædikener i omkring to måneder udeblev ansøgeren en fredag, idet hans far var syg og behøvede hjælp i forretningen. Til den efterfølgende koranundervisning fik ansøgeren at vide, at det ville være på eget ansvar, såfremt han udeblev igen. Herefter deltog ansøgeren i prædikerne hver fredag frem til den 8. eller 9. måned i 2008, hvor han igen udeblev på grund af sin fars sygdom. Den følgende dag blev ansøgeren og en anden person, der ligeledes var udeblevet, udsat for fysiske overgreb til koranundervisningen, idet ansøgeren blev andet blev slået i hovedet og på kroppen med en pind og en geværkolbe. Han blev herefter ført til en base tæt på koranskolen. Her var ansøgeren i omkring to timer, idet han var låst inde i et lille rum. Da ansøgerens far blev bekendt med ansøgerens tilbageholdelse, tog han sammen med nogle naboer til basen for at tale med personerne der. Faren begrundende udeblivelsen med sin sygdom, ligesom han sagde, at det ikke ville ske igen. Al-Shabaab løslod herefter ansøgeren, idet hans far var en god mand, og idet ansøgerens bror tidligere var død i kamp. Omkring to måneder senere, i den 11. måned i 2008, fik ansøgeren at vide, at han skulle til en træningslejr, idet al-Shabaab meddelte ansøgeren og 25 andre elever fra koranskolen, at de var parate til at forsvare islam. Da ansøgerens far fik dette at vide, blev ansøgeren om natten sendt med en lastbil, der kørte ham til Mogadishu, hvor ansøgerens fars forretningsforbindelse, [navngiven person, A], boede. Efter at være ankommet til Mogadishu ringede ansøgeren til sin familie i [hjembyen]. Ansøgerens faster, som tog telefonen, fortalte, at faren var blevet taget med af repræsentanter fra al-Shabaab. Den følgende morgen blev [A’s] bopæl opsøgt af fem soldater fra myndighederne, der ville kontrollere, om ansøgeren kom fra [hjembyen], og om han ville volde problemer i Mogadishu. Ansøgeren blev i den forbindelse taget med til en base i byen. Her blev ansøgeren udsat for fysiske overgreb af primært tre mænd, der beskyldte ham for at være medlem af al-Shabaab. Ansøgeren blev endvidere fotograferet og registreret. Ansøgeren var tilbageholdt på basen i 13 dage, hvoraf han opholdt sig i afhøringslokalet i 10 dage. Herefter lykkedes det [A] at få løsladt ansøgeren, idet [A] kendte og bestak den næstkommanderende på basen. Bestikkelsen blev finansieret ved hjælp af salg af en grund ejet af ansøgerens fasters. Ved dette salg blev ansøgerens udrejse endvidere finansieret. Ansøgeren udrejste to dage efter løsladelsen til Kenya, hvor han opholdt sig illegalt frem til 2014. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring på væsentlige punkter må tilsidesættes som usandsynlig, udbyggende og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret udbyggende i forhold til, hvordan al-Shabaab så hurtigt fik kendskab til, at ansøgeren var rejst til Mogadishu. Ansøgeren har således til Udlændingestyrelsen forklaret, at faren fortalte herom til sin nabo, hvis søn havde tilknytning til al-Shabaab. Under nævnsmødet har ansøgeren udbyggende forklaret, at det ligeledes skyldtes hans udeblivelse fra koranskolen. Nævnet finder det endvidere usandsynligt, at ansøgeren efter telefonsamtalen med fasteren til en større kreds af ham ubekendte skulle have fortalt detaljer om, hvor han kom fra og om sin nøjagtige adresse hos [A]. Flygtningenævnet finder det også usandsynligt, at [A], som var hans eneste kontakt i Mogadishu, tilfældigt skulle være slægtning og god ven til viceinspektøren i fængslet, og at det på ganske få dage skulle lykkes at fremskaffe penge til bestikkelse efter realisation af fast ejendom og få udfærdiget falske pas og øvrige papirer til udrejsen. Endvidere bemærker Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om, hvorfra i Somalia han stammer, efter den foreliggende sprogtest er diskutabel. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ni år efter de påberåbte konflikter ved en tilbagevenden til Somalia skulle vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7. Uanset om ansøgeren måtte komme fra [hjembyen] i Middle Juba i den sydlige del af Somalia, der efter de foreliggende baggrundsoplysninger er kontrolleret af al-Shaabab, findes det ikke at skulle medføre en ændring af denne vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2017/5/nke
