Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og sunni-muslim fra Marka, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter en mand kaldet [A], som er medlem af al-Shabaab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at [A] ved flere lejligheder opsøgte ansøgeren og udtrykte ønske om at gifte sig med hende. [A] udsatte ved disse lejligheder ansøgeren for vold. Han truede tillige med at slå ansøgeren ihjel, hvis ikke hun indvilligede i at gifte sig med ham. [A’s] fem venner overfaldt ansøgeren og slog hende med et bælte, idet hun ikke ville gifte sig med [A]. [A] er medlem af al-Shabaab og ansøgerens familie har været i konflikt med al-Shabaab, idet de har slået ansøgerens far og to brødre ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende herom, ligesom forklaringen forekommer konstrueret og ikke selvoplevet. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor hun har boet. Under oplysnings- og motivsamtalen har hun forklaret, at hun de sidste 3 år før sin udrejse i [begyndelsen af] 2016 boede hos en familie for at gemme sig for [A], som ville giftes med hende. Under asylsamtalen har hun forklaret, at hun boede hos sin mor, indtil hun var 17 år gammel, hvor hun flyttede hen til moderens veninde, [B], efter at [A’s] fem venner havde overfaldet hende. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hun efter [A’s] overfald på hende som 13-årig flyttede hen til [B], hvor hun boede indtil hun udrejste. Om konflikten med [A] har ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at [A] opsøgte hende og udøvede vold mod hende, da hun var 13 år, og at hun som 17-årig blev overfaldet af 5 af [A’s] venner, hvilket foregik hos den familie, hvor hun boede og arbejdede. Under asylsamtalen har hun ikke forklaret, at hun blev overfaldet som 13-årig, men at [A] opsøgte hende to til tre gange om ugen i en periode på 15 dage umiddelbart før hun flyttede hen til [B], og at de 5 mænd overfaldt hende hjemme på ansøgerens mors adresse. Hun har endvidere forklaret under asylsamtalen, at hun ikke så [A], efter hun flyttede hjem til [B], mens hun under nævnsmødet har forklaret, at [A] også opsøgte hende, mens hun boede hos [B]. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret udetaljeret og upræcist om de 5 mænds overfald på hende, og forklaringen forekommer ikke selvoplevet. Disse forhold svækker ansøgerens generelle troværdighed, og Flygtningenævnet kan derfor heller ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hendes far og to brødre er blevet dræbt, til grund. Flygtningenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet forklare, hvornår, hvordan eller under hvilke omstændigheder, hendes familiemedlemmer skulle være blevet dræbt. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være uden mandligt netværk, eller at hun vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hendes individuelle forhold. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2017/49/JAH
