Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 1995.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren har haft opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk somali og muslim af trosretning fra Somalia. Klageren har for nævnet oplyst, at han er født i en lille by nær Mogadishu, men at familien flyttede til [by], da han var lille. Klageren boede der, indtil han skulle på universitetet. Han flyttede da tilbage til Mogadishu. Klageren har for nævnet ligeledes oplyst, at han tilhører klanen Isaaq, og at hans tidligere oplysning om, at han tilhørte klanen Midgan blev afgivet, fordi han på daværende tidspunkt så ville få opholdstilladelse i Danmark. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at han ved en tilbagevenden til Somalia ikke vil kunne klare sig. Han har behov for behandling, og han har ingen i Somalia til at tage sig af ham. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter den generelle sikkerhedssituation i Somalia. Flygtningenævnet tiltræder, at den generelle sikkerhedssituation i Mogadishu er forbedret væsentligt i forhold til 2012, og at situation er forbedret i et sådant omfang, at klageren vil kunne sendes tilbage til Somalia uden at risikere at blive udsat for sådanne forhold, at han er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1. Nævnet bemærker herved, at klageren oprindeligt er udrejst af Somalia på grund af borgerkrigen, og at han hverken da eller nu havde nogle konkrete konflikter med myndigheder eller grupperinger i Somalia. Nævnet bemærker endvidere, at det forhold, at klageren har boet mange år i Danmark, ikke indebærer, at klageren må anses for værende i nogen særlig risiko ved en tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende lægelige oplysninger, at det må antages, at klageren er behandlingskrævende, og at han også vil være dette efter en eventuel tilbagesendelse til Somalia. Flygtningenævnet bemærker imidlertid, at spørgsmålet, om det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 at sende klageren tilbage til Somalia som følge af klagerens helbredsmæssige forhold ikke hører under Flygtningenævnets kompetence i relation til udlændingelovens § 7, stk. 2, men hører under Udlændinge- og Integrationsministerens kompetence efter udlændingelovens § 9 b. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at klageren ikke er omfattet af Flygtningekonventionen, hvorfor udlændingelovens § 31, stk. 2, således heller ikke er til hinder for udsendelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2017/44/MJM
