Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somalier og sunnimuslim fra […], Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive udsat for seksuelle overgreb eller at blive slået ihjel, fordi hun ikke har et mandligt netværk eller anden familie i Somalia. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun boede i Somalia indtil 2008. Ansøgerens far døde, da hun var et år gammel, og ansøgerens mor døde for cirka 10 år siden. Ansøgeren har ingen søskende eller børn. I Somalia levede ansøgeren af at sælge kurve og koste, som hun selv lavede. I Somalia mødte ansøgeren en mand ved navn [A], som var i familie med ansøgerens nabo. Ansøgeren lærte sin nuværende ægtefælle, [B], at kende igennem [A], idet [A] arrangerede telefonisk kontakt mellem dem. [B] opholdt sig på dette tidspunkt i Danmark. I 2008 udrejste ansøgeren til Etiopien, hvor hun blev gift med [B]. Ansøgeren opholdt sig i Etiopien indtil 2015, hvorefter hun rejste til Danmark. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylansøger at sandsynliggøre den identitet og det asylmotiv, hun påberåber sig. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sin identitet. Ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer om, hvor hendes pas er, herunder om hendes mand har det, om hun har brændt det eller mistet det på vej til Danmark. Hun har endvidere forklaret divergerende om indgivelse af en visumansøgning til Spanien. Det fremgår af sagen, at ansøgeren har indgivet en visumansøgning til Spanien med sine fingeraftryk, og at hun har opgivet et andet navn i både visumansøgning og pas. Der er endvidere lagt vægt på, ansøgeren i visumansøgningen har oplyst, at hun har to døtre og en søn, mens hun i Danmark har oplyst andet navn, alder og andre personlige forhold, herunder at hun ikke har børn. Det ændrer ikke herved, at passet til brug for visumansøgningen kan være falsk, eller at ansøgeren har fået udstedt en fødselsattest med det navn, som hun har benyttet i forbindelse med indgåelse af ægteskab og i Danmark. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren som asylmotiv har påberåbt sig, at hun er en enlig kvinde uden mandligt netværk. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun er en enlig kvinde uden mandligt netværk. Der er herved lagt vægt på, at hun ikke har godtgjort sin identitet og personlige forhold samt på, at hun ydermere er gift med en mand, der efter det oplyste har søskende i Somalia, ligesom det fremgår af oplysningerne fra visumsagen, at hun selv har en søn født i 1998. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er statsborger i Somalia, men at hun ikke har eller har haft konflikter i Somalia. Ansøgerens udbyggede forklaring i advokatindlægget og under nævnsmødet om et voldtægtsforsøg i Somalia kan ikke lægges til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket som følge af hendes manglende sandsynliggørelse af sin identitet og den udbyggende forklaring om overfaldet. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun er profileret eller har konkrete konflikter i Somalia. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at forholdene i hjemområdet er af en sådan karakter, at hun ikke kan henvises til at tage ophold der. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2017/43/CMA
