Nævnet meddelte i december 2017 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren er etnisk [navn på klan] og muslim fra Afgoye, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de generelle forhold i Somalia. Klageren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter al-Shabaab. Klageren har til støtte herfor henvist til, at hans far forsvandt i 2002. I [vinteren] 2006 var klageren i Mogadishu med sin onkel, da nogle ukendte personer angreb den bus, som klageren og hans onkel befandt sig i. Klagerens onkel blev slået ihjel ved angrebet, hvorefter klageren udrejste af Somalia kort tid herefter. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. § 7, stk. 2, som kvoteflygtning. jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. [I foråret] 2017 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har påberåbt sig forhold, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. For så vidt angår udlændingelovens § 7, stk. 2, finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold, herunder magtforholdene i Mogadishu, efter de foreliggende baggrundsoplysninger om Somalia har ændret sig væsentligt, siden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 28. juni 2011 afsagde dom i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Det fremgår for eksempel af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen R.H. mod Sverige af 10. september 2015, at den generelle sikkerhedssituation i Mogadishu fortsat er alvorlig og skrøbelig, men at den blotte tilstedeværelse i byen ikke i sig selv udgør en krænkelse af EMRK artikel 3. Det fremgår dog tillige af baggrundsoplysningerne, at al-Shabaab er tilstede lige uden for byerne, herunder Mogadishu, hvorfra de infiltrerer byerne, primært om natten, og at siden al-Shabaab blev fordrevet fra byerne, har SFG og SNAF haft brug for hjælp fra AMISOM til at kontrollere byerne militært. Det fremgår endvidere, at den generelle sikkerhedssituation i Mogadishu er forværret siden 2015, og at al-Shabaab, der nu udfører flere angreb mod store byer, i stigende grad udfører sine angreb mod civile mål. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne, at de generelle forhold i Mogadishu er forbedret, om end forholdene forsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Ændringerne findes endvidere ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter nævnets baggrundsoplysninger findes forholdene i Afgoye at være sammenlignelige med situationen i Mogadishu. Flygtningenævnet finder derfor, at en udsendelse af ansøgeren til Afgoye ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. For så vidt angår vurderingen efter udlændingelovens § 26 fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget blandt andet, at der ved en afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse skal tages hensyn til, om udlændingen er velintegreret i Danmark og dermed har opnået tilknytning til det danske samfund: ”Det vil afhænge af en samlet vurdering af udlændingens forhold, om den pågældende har opnået en sådan tilknytning til det danske samfund, at den pågældendes tidsbegrænsede opholdstilladelse skal undlades inddraget eller nægtes forlænget. I denne vurdering kan f.eks. indgå, om den pågældende har tilknytning til arbejdsmarkedet, om den pågældende er engageret i foreningslivet, om den pågældende har tilegnet sig grundlæggende danskkundskaber, og om den pågældende har gennemført et længerevarende uddannelsesforløb.” Ansøgeren er født og har boet i Somalia frem til sin udrejse som 12-årig. Han har ikke gået i skole i Somalia, men taler somalisk og har efter sin egen forklaring haft kontakt pr. telefon med sin mor, der har opholdt sig i Somalia indtil [slutningen af] 2015. Han har haft lovligt ophold i Danmark i fem et halvt år, efter at han kom til landet som 18-årig. Han er sund og rask og har ingen familie her i landet. Efter hans forklaring på nævnsmødet må det lægges til grund, at han i det seneste år har arbejdet med at gøre rent i [et dansk supermarked] tre til fire gange om ugen à fire til fem timer pr. gang ved siden af, at han har taget 9. og 10. klasse og nu er i gang med at videreuddanne sig inden for lager, logistik og transport. Han har derudover arbejdet på fuld tid på en fiskefabrik i en sommerferie. Herudover har han bestået dansk 2 og har taget et kursus i samfundsforståelse. Han har sammen med andre været med til at stifte en afrikansk kulturforening, som efter det oplyste fremmer integrationsfremmende aspekter, og han spiller fodbold og dyrker fitness. Efter en samlet vurdering af disse oplysninger finder Flygtningenævnet, at en udvisning må antages at virke særlig belastende for ansøgeren, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse [fra foråret] 2017, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. soma/2017/41/DTO.
