Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk habargidir og muslim fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af Al-Shabaab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han siden 2009 løbende blev opsøgt af Al-Shabaab, som ville have ham til at tilslutte sig militsen. I 2012 blev klagerens bopæl opsøgt af Al-Shabaab, som slog klagerens far ihjel. Klageren og hans søster blev i den forbindelse tilbageholdt og ført til et ukendt sted. Klageren var tilbageholdt i en måned, hvorefter han indvilligede i at samarbejde med Al-Shabaab. Herefter flygtede klageren. Efter to dage tog han hen til sin bopæl, hvor hans mor oplyste ham om, at hans søster var blevet slået ihjel. Derefter udrejste klageren af Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet tager indledningsvis stilling til, om der kan meddeles klageren opholdstilladelse på grundlag af klagerens oprindelige asylmotiv. Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klageren siden 2009 flere gange blev opsøgt af Al Shabaab, mens han spillede fodbold. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at Al Shabaab dræbte klagerens far på bopælen, fordi faderen solgte khat og tobak, og at klageren og hans søster blev tilbageholdt af Al Shabaab. Det lykkedes klageren at flygte efter en måneds tid, og da han kom hjem, fandt han ud af, at Al Shabaab havde dræbt hans søster og også truede med at dræbe klageren. Klageren udrejste derefter af Somalia. Flygtningenævnet finder imidlertid, at klageren ikke har været profileret i forhold til Al Shabaab, og at der ikke er grundlag for at antage, at klageren ved tilbagevenden til Mogadishu vil være i risiko for at blive personligt forfulgt. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, hvorefter Al Shabaab ikke længere har kontrollen i Mogadishu, og hvorefter de angreb, som Al Shabaab fortsat gennemfører, er rettet mod særligt profilerede personer. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet har på baggrund af baggrundoplysningerne om forholdene i Mogadishu i flere afgørelser, herunder i afgørelser [fra sommeren] 2017, udtalt, at nævnet ikke finder, at den generelle vold i Mogadishu har et niveau, der indebærer, at enhver, der vender tilbage til byen, vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Der er ikke ved de senere fremkomne baggrundsoplysninger ændret herved, jf. bl.a. ”Home Office: Country Policy and Information Note Somalia (South and Central): Fear of Al Shabaab” fra juli 2017. Flygtningenævnet finder derfor, at de generelle forhold i Mogadishu siden 2012 er forbedret – om end forholdene forsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige – ligesom ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Mogadishu, hvor han har boet forud for sin udrejse, ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren har haft opholdstilladelse i Danmark siden [efteråret] 2012. Han har afsluttet prøve i Dansk 1. Han har ikke opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet, men har været i forskellige praktikforløb og udført frivilligt arbejde. Aktuelt har han arbejde som vikar på en café omkring 40 timer om måneden og lever derudover af kontanthjælp. Han har i Danmark truffet sin ægtefælle, der ligeledes er fra Somalia. Ægtefællen har fået afslag på sin ansøgning om asyl ved Flygtningenævnets beslutning [fra foråret] 2014. Parret har [i vinteren] 2014 fået en datter. Klagerens advokat har indgivet ansøgning om asyl på vegne af datteren særligt under henvisning til risikoen for omskæring. Hvis datteren meddeles asyl, vil klageren som konsekvens heraf ligeledes blive meddelt asyl. Flygtningenævnet tager derfor ikke under denne sag stilling til, om klageren kan meddeles asyl under henvisning til datterens forhold. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Mogadishu, hvor han har boet forud for sin udrejse, ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, derfor er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2017/37/CMA
