Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og tilhører klanen Hawiye, underklan […] og subklan […]. Han er sunnimuslim fra Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Ansøgeren blev opsøgt af al-Shabaab i [efteråret] 2015. De ledte efter ansøgerens far, der ikke var hjemme. Al-Shabaab ville have fat i ansøgerens far, fordi han arbejdede for regeringen. Da faren ikke var på bopælen, blev ansøgeren i stedet tilbageholdt af al-Shabaab, der tog ansøgeren med til et hus i […] Mogadishu. Efter tre dage tilbød al-Shabaab, at ansøgeren kunne blive løsladt, hvis han kontaktede al-Shabaab, når hans far var tilbage på bopælen. Al-Shabaab fik herefter ansøgerens telefonnummer. Ansøgeren udrejste af Somalia [senere i efteråret] 2015, hvilket var en uge efter løsladelsen. Ansøgerens familie er en gang efterfølgende blevet ringet op af en for dem ukendt mand, der spurgte efter ansøgeren. Da ansøgerens mor oplyste, at ansøgeren var udrejst af Somalia, blev der lagt på. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på flere punkter har forklaret udbyggende og divergerende, ligesom forklaringen på en række centrale punkter er utroværdig, hvorfor den fremstår som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet henviser herved til det, der herom er anført af Udlændingestyrelsen, herunder vedrørende ansøgerens forklaring om forløbet af den periode på tre dage, hvor han ifølge sin egen forklaring blev tilbageholdt af al-Shabaab. Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen ikke oplyste om, at de to mænd medbragte en pistol, at han under asylsamtalen har forklaret, at en af mændene trak en pistol inde i familiens hus og under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at det var manden udenfor huset, der havde en pistol. Det forekommer endvidere usandsynligt, at al-Shabaab gav ansøgeren 20 dage til at orientere dem om, hvor faren opholdt sig, og hvornår han var hjemme, og at al-Shabaab alligevel ikke kontaktede ham indenfor de 20 dage. Det beror i øvrigt på ansøgerens egen formodning, at det skulle have været al-Shabaab, der angiveligt tilbageholdt ham. Endvidere støtter det ikke ansøgerens forklaring, at familien er blevet boende samme sted i Mogadishu, og at familien ikke senere er blevet opsøgt på bopælen. Det oplyste om en enkelt opringning fra en ukendt mand med et ukendt telefonnummer kan ikke føre til et andet resultat, idet det i øvrigt bemærkes, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at opringningen kom fra al-Shabaab. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af fotos på den Facebookprofil, der er tilknyttet den af ham oplyste e-mailadresse, at ansøgeren i 2012 og 2013 skulle have opholdt sig i Kenya, selv om han for Flygtningenævnet har bekræftet de tidligere afgivne oplysninger om, at han ikke har været udenfor Somalia før i forbindelse med flugten i 2015. Ansøgerens forklaring om, at de omhandlede fotos er resultatet af en vens Photoshop, er henset til mængden og karakteren af de omhandlede fotos utroværdig. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Der er ikke grundlag for at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen til nærmere undersøgelse af en anden Facebookprofil, som ansøgeren har oprettet. Der er herved lagt vægt på, at oplysningerne om de omhandlede fotos alene er et moment, der indgår i den samlede vurdering af sagen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2017/33/MKT
