Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren tilhører […]-klanen, er etnisk somali og sunni-muslim fra [by], Hiraan, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at Al-Shabaab vil slå ham ihjel eller tvinge ham til at udføre en selvmordsaktion. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at Al-Shabaab ville have ham til at dræbe byens leder, [A]. Ansøgeren har modtaget flere opkald fra forskellige Al-Shabaab medlemmer. Hvis han ikke adlød dem, ville han blive anset som deres fjende. Ansøgeren skulle møde op ved det lokale fodboldstadion […] på femtedagen, efter han modtog det første opkald. Her ville han blive hentet og modtage træning, så han kunne slå [A] ihjel. På femtedagen udrejste ansøgeren af Somalia med sin nabo. Samme aften blev ansøgerens bopæl opsøgt af Al-Shabaab. De gav ansøgerens familie bind for øjnene og spurgte efter ansøgeren. De sagde, at hvis de fandt ansøgeren, ville han blive betragtet som en fjende. Flygtningenævnet vurderer, at ansøgeren har forstået og svaret relevant på de stillede spørgsmål, og han har virket tilstrækkelig moden til en nævnsbehandling. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren ikke har haft nogen særlige færdigheder, og at hans familie ikke var kendt som sympatisører af Al-Shabaab, hvorfor det forekommer påfaldende, hvis Al-Shabaab netop skulle udvælge ham. Det forekommer endvidere påfaldende, at han kontaktes telefonisk af Al-Shabaab, og at det er talrige personer, der kontakter ham vedrørende samme formål. Det forekommer endvidere påfaldende, at A-Shabaab meddeler ham en frist på fem dage, hvilket giver ham mulighed for at advare [A] eller flygte. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet anslå, hvor mange henvendelser han fik fra Al-Shabaab, at han har forklaret divergerende om, hvem der henvendte sig til telefonselskabet, og hvilken oplysning de fik. Endelig har ansøgeren forklaret udbyggende om, hvornår han skulle møde Al-Shabaab ved fodboldbanen, idet han tidligere har oplyst, at han ikke erindrede tidspunktet, mens han for nævnet har oplyst, at Al-Shabaab ville kontakte ham på femtedagen og nærmere give tidspunktet. Nævnet lægger tillige vægt på, at det er myndighederne, der har kontrollen i [ansøgerens hjemby], og at hans familie ikke efterfølgende har haft problemer med Al-Shabaab. Som følge af ovenstående tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring som utroværdig, divergerende og udbyggende og dermed konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort at han ved en tilbagevenden Somalia vil være udsat for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i konkret og individuel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2017/31/HHU
