Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren tilhører hovedklanen […], subklanen […] og familieklanen […] og er sunni-muslim fra Kismaya, Juba-Hoose, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at al-Shabaab vil dræbe ham, fordi han ikke ønsker at tilslutte sig dem. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter, at klanen Ogadeen vil dræbe ham, idet de ønsker at overtage den jord, som ansøgerens familie ejer. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans familie flyttede til [A] i 1990, da borgerkrigen brød ud, og fordi ansøgerens familie ejede landbrugsjord i [A]. Omkring 10-15 år senere overtog klanen Ogadeen ansøgerens families landsbrugsjord med magt. Ansøgeren og hans familie var derfor nødsaget til at flygte fra deres hjem. I 2011 hjalp al-Shabaab ansøgerens familie med at få deres landsbrugsjord tilbage. I 2015 blev ansøgeren og hans bror anholdt og tilbageholdt af al-Shabaab. Ansøgeren var tilbageholdt i en måned. Som konsekvens af anholdelsen valgte ansøgerens bror at tilslutte sig al-Shabaab. Ansøgeren blev løsladt fra fængslet under brorens ansvar. Broren forsøgte efterfølgende at få ansøgeren til også at tilslutte sig al-Shabaab. Ansøgerens bror blev dræbt i krigen i sommeren 2015, mens han arbejdede for al-Shabaab. Omkring seks-syv måneder efter ansøgerens løsladelse, blev han opsøgt af [B] fra al-Shabaab. Han bad ansøgeren om at gøre sig klar, idet al-Shabaab ville hverve ham. Efter 20 dage blev ansøgeren opsøgt af al-Shabaab, som bad ansøgeren om at tilslutte sig dem. En uge senere [i efteråret] 2015 flygtede ansøgeren ud af Somalia. Han indrejste samme dag på et visum til Italien. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring forekommer utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således ikke har været i stand til at forklare overbevisende om sit asylmotiv. Ansøgeren har herunder ikke kunne redegøre nærmere for de konkrete omstændigheder hverken ved den påberåbte konflikt med Ogadeen-klanen eller ved den påberåbte konflikt med al-Shabaab. Han har svaret upræcist og afglidende på spørgsmål om, hvornår jordkonflikten opstod og blev afsluttet samt på spørgsmål om, hvordan familien fik jorden tilbage. Hans forklaring om Ogadeen-klanens magt i området er i øvrigt ikke understøttet af baggrundsoplysningerne. Ansøgeren har også svaret vævende og upræcist på spørgsmål om konflikten med al-Shabaab, herunder om sin anholdelse, fængsling og udrejse. Ansøgeren har således ikke været i stand til at besvare spørgsmål om de nærmere omstændigheder ved anholdelsen, fængselsopholdet og løsladelsen. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, at Ogadeen-klanmedlemmerne, som havde taget familiens jord, blev pisket og slået af al-Shabaab i forbindelse med, at familien fik jorden tilbage. Endelig har Flygtningenævnet tillagt det en vis betydning, at ansøgerens forklaring om omstændighederne ved sin udrejse fra Somalia ikke er understøttet af de visumakter, som ligger i sagen, og hvoraf det fremgår, at ansøgeren har opnået visum til Italien og oplysningerne om, hvordan visum til Italien opnås. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han har asylbegrundende konflikter i Somalia, ligesom Nævnet finder i øvrigt, at de generelle forhold i [byen] i Somalia ikke i sig selv kan begrunde konventions- eller beskyttelsesstatus. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2017/26/THJ
