Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2006. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren har gjort gældende, at han tilhører […]-klanen, at han er født i Saudi Arabien, og at han kun i en begrænset periode omkring 1988-89 har været i […], Somalia. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ikke kan rejse til Somalia, da han som […] ses ned på, er undertrykt, og risikerer at blive dræbt. Han har ingen familie- eller klanrelationer i Somalia. Han er syg, idet han er under behandling for forhøjet blodtryk og sukkersyge. Ansøgeren har endvidere smerter i sin ryg og har fået konstateret tuberkulose. Ansøgeren mener, at han ikke kan modtage behandling for sine lidelser i Somalia. Nævnet bemærker, at ansøgeren ingen identitetsdokumenter har. Flygtningenævnet lægger på baggrund af sprogtesten til grund, at ansøgeren stammer fra Somalia. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylansøger at sandsynliggøre sin identitet og det asylmotiv, han påberåber sig. Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at ansøgeren har rejst rundt i nordeuropæiske lande som asylansøger gennem de seneste mere end 25 år. Han har afgivet forskellige oplysninger om sin identitet og fødedata. Han har til de danske myndigheder forklaret divergerende blandt andet om ophold i Somalia og religionsforhold. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge nogen del af ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens helbredsmæssige forhold kan føre til noget andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Soma/2017/25/JHB
