soma201723

Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren tilhører hovedklanen […] og er muslim fra [by], Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sin farbror og dennes venner, fordi han uden for ægteskab har fået barn med den kristne kvinde, [A], som han ønsker at gifte sig med. Ansøgeren har til at støtte for sit asylmotiv henvist til, at han [foråret] 2014 blev udvist af Qatar til Somalia, idet han ikke kunne få fornyet sin opholdstilladelse. Ansøgeren havde boet i Qatar, siden han kom dertil med sin familie som femårig. Han lærte [A] at kende i 2010, og i 2011 blev hun gravid med deres fælles barn. [A] rejste hjem til Skotland, men kom tilbage til Qatar på et ophold af 7-8 dages varighed i 2012. Siden har han ikke set hverken hende eller deres barn. Efter at ansøgeren var blevet udvist til Somalia, tog han ophold i [sin hjemby] sammen med sin mor og søskende. Hans mor var efter farens død blevet gift med ansøgerens farbror. Farbroren krævede, at ansøgeren skulle gifte sig med sin afdøde brors enke, [B]. Ansøgeren nægtede, og han fortalte i den forbindelse sin farbror, at han havde fået et barn med [A], der var kristen, og at han ønskede at blive gift med hende. Ansøgerens farbror stillede ham over for det ultimatum enten at glemme [A] og gifte sig med [B] eller at blive dræbt. Farbroren sagde, at ansøgeren fortjente at blive stenet, og at han ville fortælle klanmedlemmerne, at han var vantro. Farbroren forlod herefter bopælen. Ansøgeren så efterfølgende ikke mere til sin farbror. Ansøgeren udrejste fra hjemlandet omkring to uger senere. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren på en række centrale punkter har forklaret usammenhængende og divergerende. Ansøgeren har således forklaret divergerende og usammenhængende om blandt andet, hvor længe han opholdt sig på sin mors bopæl i [hjembyen], om hvor han opholdt sig før udrejsen af Somalia samt om, hvor lang tid han opholdt sig i Somalia før udrejsen. Han har således under samtalen i Udlændingestyrelsen [sommeren] 2014 forklaret, at han opholdt sig to dage i sin mors hus, hvorefter han i tre dage opholdt sig i et hus, hvor der boede tre kvinder. Han har videre forklaret, at han derefter tog ophold i et hus tæt på de to kvinders bopæl, hvor han opholdt sig indtil udrejsen. I dette hus boede flere mænd. Under samtalen i Udlændingestyrelsen [foråret] 2015 har ansøgeren forklaret, at han opholdt sig ca. 1 uge på sin mors bopæl, hvorefter han tog ophold i 3-4 dage hos en kvinde. Herfra rejste han til Djibouti. Denne rejse varede 2-3 dage. Under nævnsmødet har ansøgeren først forklaret, at han kun opholdt sig på sin mors bopæl en dag, hvorefter han tog ophold hos tre kvinder, hvor han opholdt sig 3-4 dage, hvorefter han sammen med sin mor kørte til Hargeisa, hvor han opholdt sig i 13- 14 dage. Senere under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han efter opholdet hos kvinderne tog ophold hos en familie bestående af fem medlemmer, hvor han opholdt sig to dage, før han sammen med sin mor kørte til Hargeisa, hvor han opholdt sig i ca. 10 dage før udrejsen. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at give en plausibel forklaring på disse uoverensstemmelser. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret usammenhængende og divergerende om, hvordan hans mor finansierede udrejsen fra Somalia. Hverken det forhold, at ansøgeren ikke har haft ophold i Somalia fra 1988 til 2014, eller de generelle forhold i Somalia, herunder i [sin hjemby], kan i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2017/23/THJ