Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen [navn på klan] og er muslim fra [klagerens hjemby] i Hiraan regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som sit oprindelige asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive dræbt af al-Shabaab og personer fra [en anden klan], idet klagerens bror har dræbt et al-Shabaab-medlem fra denne klan. Klageren frygtede endvidere de somaliske myndigheder, idet de har mistænkt ham for at være en del af al-Shabaab. Udlændingestyrelsen meddelte den [i] juli 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I] februar 2017 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1.
Klagerens oprindelige asylmotiv
Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sine konflikter med de somaliske myndigheder henholdsvis al-Shabaab og personer fra [den anden klan] til grund, idet klageren på centrale punkter har forklaret divergerende. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om sin konflikt med de somaliske myndigheder. Til oplysnings- og motivsamtalen [i] februar 2014 har klageren forklaret, at han blev opsøgt af to myndighedspersoner, mens han til asylsamtalen [i] april 2014 og under den nuværende sag har forklaret, at han blev opsøgt af fem-seks uniformerede mænd. Endvidere har klageren forklaret divergerende om sin konflikt med al-Shabaab. Til oplysnings- og motivsamtalen [i] februar 2014 har klageren forklaret, at han i oktober 2013 fik at vide, at han skulle betale 2 mio. shilling, hver gang han hentede varer i byen, og til asylsamtalen [i] april 2014 har klageren forklaret, at al-Shabaab i slutningen af 2013 bad ham om fremover at betale 2 mio. shilling – i stedet for 1 mio. shilling – hvorfor han i oktober 2013 bad sin bror om at placere bilen på et værksted i [en anden by]. Tilsvarende har klageren til samtalen [i] oktober 2016 forklaret, at han oprindeligt betalte 1 mio. shilling pr. tur, men at han i 2013 blev bedt om at betale 2 mio. shilling. Under nævnsmødet har klageren derimod forklaret, at han efter sin løsladelse i 2010 overdrog bilen til sin bror, hvorefter klageren kørte rundt i en mindre bil og undgik at blive opkrævet penge. Fra 2010 kørte broren rundt i klagerens bil og betalte til al-Shabaab, indtil broren ikke længere havde råd og al-Shabaab derfor konfiskerede bilen. Endelig har klageren forklaret divergerende om, hvorvidt familiens bopæl er blevet opsøgt. Til oplysnings- og motivsamtalen [i] februar 2014 har klageren ikke forklaret herom, mens han til asylsamtalen [i] april 2014 har forklaret, at hans ægtefælle havde fortalt ham, at al-Shabaab opsøgte familiens bopæl i alt fire gange. Under den nuværende sag har klageren til samtalen [i] oktober 2016 derimod forklaret, at ægtefællen ikke havde fortalt ham, hvor mange gange al-Shabaab havde opsøgt familiens bopæl. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke er fremkommet med en rimelig forklaring på de nævnte divergenser. I relation til klagerens forklaring om al-Shabaab kan Flygtningenævnet lægge til grund, at klageren var tilbageholdt i tre måneder i 2010 af al-Shabaab, men at denne konflikt må betragtes som afsluttet, særligt henset til, at klageren ikke efterfølgende oplevede konflikter frem til sin udrejse i 2013, og at han har kunnet drive sin forretning mod betaling til al-Shabaab, hvilket ikke kan betragtes som usædvanligt eller særligt rettet mod klageren. Flygtningenævnet kan derimod ikke lægge til grund, at klagerens bror skulle have skudt en person med tilknytning til al-Shabaab, eller at klageren som følge heraf skulle have en konflikt med al-Shabaab, hvorfor klageren må anses for uprofileret. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klagerens forklaring om sine konflikter med de somaliske myndigheder henholdsvis al-Shabaab og personer fra [den anden klan] i det hele må forkastes som konstrueret og utroværdig. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hans individuelle forhold.
Inddragelse af klagerens tidsbegrænsede opholdstilladelse
Ved lov nr. 153 af 18. februar 2015 blev der i § 19, stk. 1, nr. 1, som 2. pkt. indsat: ”Ved afgørelse efter 1. pkt. skal der tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen”. Af bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. 72 af 14. november 2014 om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når klageren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.)), punkt 2.5.2, fremgår blandt andet følgende: ”I lyset af at der indføres en midlertidig beskyttelsesstatus i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3, foreslås det, at det præciseres i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at der ved en afgørelse om inddragelse efter bestemmelsen skal tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen, herunder om opholdstilladelsen er meddelt efter § 7, stk. 1, 2 eller 3. På den måde tydeliggøres det, at der er væsentlig forskel på, hvilke betingelser der skal stilles for inddragelse alt afhængigt af, om der er tale om konventionsflygtninge, udlændinge med beskyttelsesstatus eller udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus. Konventionsflygtninge, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, er omfattet af flygtningekonventionen, og udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, skal for disse flygtninges vedkommende administreres i overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 1, litra C, om ophør af flygtningestatus. Det betyder, at inddragelsen af opholdstilladelse alene kan ske, hvis der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet. Udlændinge med beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, og midlertidig beskyttelsesstatus efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, er derimod ikke omfattet af flygtningekonventionen, og der skal således ikke som betingelse for inddragelse stilles krav om, at der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet. Dette er også forudsat i forarbejderne til lov nr. 572 af 31. maj 2010 (lovforslag nr. 188 af 26. marts 2010), jf. punkt 7.3, uanset at Flygtningenævnet i visse tilfælde synes at have anlagt en anden praksis. For sådanne udlændinges vedkommende skal der foretages en vurdering af, om der på inddragelsestidspunktspunktet aktuelt fortsat er et krav på beskyttelse i Danmark i henhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder om en tilbagevenden til hjemlandet vil indebære overgreb i strid med EMRK’s artikel 3. I situationer, hvor spørgsmålet om inddragelse af opholdstilladelsen opstår som følge af en forbedring af de generelle forhold i hjemlandet, kan der efter omstændighederne træffes afgørelse om inddragelse, uanset at forholdene – trods forbedringerne − fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Inddragelse vil dog kræve, at ændringerne ikke må antages at være af helt midlertidig karakter.” Det følger således af forarbejderne til § 19, stk. 1, nr. 1, at en meddelt opholdstilladelse kan inddrages, hvis de generelle forhold i hjemlandet er forbedret, selvom forholdene forsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige, idet ændringerne dog ikke må antages at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har ved vurderingen af denne sag lagt til grund, at [klagerens hjemby] i Hiraan regionen igennem længere tid har været under al-Shabaab kontrol, og at området ifølge de nyeste baggrundsoplysninger fortsat er under al-Shabaab kontrol. Dog var [klagerens hjemby] under kontrol af de etiopiske styrker (ENDF) [på en nærmere angivet periode på et år], hvor ENDF trak sig ud af Hiraan regionen, herunder [klagerens hjemby], hvorefter al-Shabaab på fredelig vis overtog kontrollen. Endvidere fremgår det, at ENDF [på en nærmere bestemt dato i foråret] 2017 gik ind i [klagerens hjemby] og på fredelig vis på ny overtog den militære kontrol med byen. Dagen efter angreb al-Shabaab, ligesom der var kampe [omkring to uger senere]. Kampene er foregået mellem ENDF og al-Shabaab, og der er rapporter om sårede og tilfangetagne soldater. Der er ikke oplysninger om sårede civile eller civile tab. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnets flertal, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia, herunder i klagerens hjemområde, er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse [i] juli 2014, således at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Flertallet finder således, at ophold i al-Shabaab kontrollerede områder efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke er tilstrækkelig til opnåelse af asyl. I vurderingen har flertallet inddraget de nyeste baggrundsoplysninger om de generelle forhold i klagerens hjemområde og Somalia i øvrigt, herunder al-Shabaabs måde at operere på i områder, som de har kontrollen over henholdsvis ikke har kontrollen over. Flertallet har herved navnlig lagt vægt på, at al-Shabaabs måde at operere på generelt har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer, ligesom det er indgået i vurderingen, at disse angreb ikke foretages i områder, hvor al-Shabaab de facto har kontrollen. Flygtningenævnets flertal har således inddraget blandt andet Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps fact-finding rapport: South and central Somalia – Security Situation, al-Shabaab Presence, and Target Groups based on interviews in Nairobi, Kenya, fra marts 2017, hvoraf fremgår blandt andet, at: “With regard to who can become a target profile in areas under the full control of al-Shabaab sources referred particularly to three factors: The background of a person, i.e. the links the person has, his/her behaviour in relation to conformity with al-Shabaab’s interpretation of Sharia law, and finally acts and attitudes that can raise suspicion of spying. Anyone linked to AMISOM/SNA/ENDF/KDF, FGS, and international organizations would also become a target in al-Shabaab controlled areas. In general, people under al-Shabaab rule must follow the al-Shabaab way of life (“play by the rules of al-Shabaab”), otherwise they would be at risk. Severe sanctions can be carried out against civilians who do not obey to the rules and ideology of al-Shabaab. For instance, not dressing or behaving in accordance with al-Shabaab rules can lead to arrest and corporal punishment.” Om tilbagevendte er anført blandt andet: “Whether returnees from abroad are targeted or not by al-Shabaab will depend on how they behave and dress and who they are affiliated with. Several sources mentioned that persons returning will be under close monitoring, as al-Shabaab in general will be aware of newcomers, and a new face will be reason enough for background checks and questioning. … According to an international organization the fact that a person has been abroad, including in the West, is not in itself important when returning to an al-Shabaab area. What is important is his/her clan, and the returnee will need relatives who are not in bad standing with al-Shabaab and who can vouch for them.” Flertallet har endvidere inddraget Amnesty International, Amnesty International Report 2016/17 – Somalia, udgivet 22. februar 2017, og Human Rights Watch, World Report 2017 – Somalia, udgivet 12. januar 2017, hvoraf fremgår blandt andet, at al-Shabaab også har angrebet civile, men at dette er foregået i områder, hvor al-Shabaab de facto ikke har kontrollen, f.eks. i Mogadishu, dels ved morterangreb ind i tætbefolkede områder, dels ved angreb på hoteller og restauranter og lignende. Derudover har flertallet inddraget Lifos landrapport, Somalia, En sammanfattandeanalys av säkerhetssituationen, rättsväsendet och civilas situation, udgivet 16. juni 2016, hvoraf fremgår blandt andet, at al-Shabaab gennemfører angreb og mord i områder, de ikke kontrollerer, og at der i områder, som al-Shabaab kontrollerer, sker brud på menneskerettighederne og flybombninger fra de internationale styrker, som rammer de civile. Flertallet har ligeledes inddraget Udlændingestyrelsens fact-finding rapport, Report from the Danish Immigration Service’s fact finding mission to Nairobi, Kenya and Mogadishu, Somalia 2-12 May 2015, South Central Somalia, Country of Origin Information for Use in the Asylum Determination Process, fra september 2015, hvoraf fremgår blandt andet, at al-Shabaab retter deres angreb og overgreb mod profilerede personer, herunder personer med tilknytning til myndighederne, de internationale styrker, internationale organisationer mv. Det fremgår dog også, at selv om civile ikke direkte bliver angrebet af al-Shabaab, så bliver civile ofte dræbt som konsekvens af al-Shabaabs angreb. Ved vurderingen af denne sag har Flygtningenævnets flertal lagt vægt på det forhold, at klageren har boet i [klagerens hjemby] frem til 2013, som igennem længere tid havde været under al-Shabaab kontrol, hvilket klageren dermed har erfaring med. Da Flygtningenævnet har tilsidesat klagerens forklaring om sine påståede konflikter, lægger flertallet endvidere til grund, at klageren fortsat har familie i sit hjemområde, der vil kunne bekræfte klagerens identitet overfor al-Shabaab. Endvidere har flertallet lagt vægt på, at klageren er uprofileret. Flygtningenævnets flertal finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til [klagerens hjemby] i Hiraan regionen ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.
Klagerens tilknytning til Danmark
Det er om klageren oplyst blandt andet, at han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 3 år. Han har ikke gennemført et uddannelsesforløb og har ingen tilknytning til det danske arbejdsmarked. Han har heller ikke engageret sig i foreningslivet her i landet. Han har bestået Danskprøve 1 og er i gang med Danskprøve 2. Klageren har henvist til, at han lider af epilepsi, men det fremgår af de lægelige akter, at klageren lider af migræne og ikke epilepsi. Derudover har klageren ingen helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnets flertal finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil virke særlig belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2017/17/CHHA
