Nævnet meddelte i juni 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Sagen er blevet behandlet samtidig med klagerens herboende kærestes sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen [navn på klan] og er muslim fra [en mindre landsby] i Galgaduud regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som sit oprindelige asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive dræbt af enten al-Shabaab eller medlemmer af [en anden klan], idet klagerens bror har slået tre medlemmer af [denne anden klan] ihjel. For Flygtningenævnet har klageren endvidere henvist til, at klagerens [ganske unge] datter risikerer at blive tvangsomskåret ved en tilbagevenden til Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i] juli 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I] februar 2017 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har [forinden nævnsmødet] tiltrådt, at spørgsmålet om klagerens datters risiko for omskæring kan behandles under nævnsmødet.
Klagerens oprindelige asylmotiv
Ved vurderingen af klagerens forklaring har Flygtningenævnet tillagt det betydning, at klageren er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet klageren ikke har sandsynliggjort, at der har været en jordkonflikt, som har ført til farens død og brorens drab på tre mænd tilhørende [den anden klan]. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren på centrale punkter har forklaret divergerende. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om forløbet efter farens død. Under samtalerne i Udlændingestyrelsen under sin oprindelige asylsag har klageren forklaret, at mændene fra [den anden klan], der havde dræbt klagerens far, overtog farens landbrug efter farens begravelse, mens klageren under nævnsmødet har forklaret, at mændene ikke overtog jorden efter farens død, men at klagerens bror passede jorden, efter at faren var blevet skudt. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om forløbet efter brorens drab på klanmedlemmerne. Til oplysnings- og motivsamtalen [i] januar 2014 har klageren forklaret, at klagerens moster tog over til klagerens mor og vendte tilbage til sit eget hjem og fortalte klageren, at han skulle flygte. Til samtalen [i] november 2016 har klageren forklaret, at klagerens mor ringede til klagerens moster og derefter tog over til mosterens hus for at arrangere klagerens udrejse, og at moren blev en time og tog alene hjem. Under nævnsmødet har klageren forklaret blandt andet, at klagerens mor tog hen til mosterens hus, og at klagerens mor og moster herefter forlod klageren og hans bror for at skaffe penge til klagerens rejse. Klageren og hans bror var alene i mosterens hus, mens de var væk. Ved vurderingen af klagerens troværdighed har Flygtningenævnet tillige inddraget den omstændighed, at klagerens forklaring indeholder en lang række mindre divergenser og modstridende oplysninger, der dog ikke i sig selv ville kunne tillægges afgørende betydning. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klagerens forklaring om sin konflikt med [den anden klan] og al-Shabaab i det hele må forkastes som utroværdig og konstrueret. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hans individuelle forhold.
Klagerens frygt for tvangsomskæring af datter
Vedrørende klagerens frygt for tvangsomskæring af sin datter bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at udøvelsen af kvindelig omskæring i Somalia er et kulturelt fænomen, der er dybt forankret i det somaliske samfund og som sådan bredt accepteret i Somalia, og at omkring 95-99 % af alle kvinder i alderen 15-49 år er omskåret. Endvidere fremgår det af det foreliggende baggrundsmateriale, at al-Shabaab har forbudt omskæring af kvinder, men at det fortsat foregår i områder kontrolleret af al-Shabaab. Selvom al-Shabaab ikke støtter eller opfordrer til kvindelig omskæring, vil al-Shabaab således heller ikke bekæmpe det. Både klageren og klagerens kæreste har forklaret, at de er imod omskæring, og spørgsmålet for nævnet er herefter, om klageren og hans kæreste vil være i stand til at modstå omgivelsernes ønske om at følge traditionen, hvorefter deres datter skal omskæres. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagerens kæreste er omskåret, og at der er tradition for i klagerens og klagerens kærestes familie, deres respektive klaner samt hjemområder at omskære unge piger. Efter en samlet og konkret vurdering af klageren og klagerens kæreste, hvis sag nævnet ligeledes har behandlet, finder Flygtningenævnets flertal, at klageren og hans kæreste i givet fald ikke vil være i stand til at modsætte sig et ønske fra familien og omgivelserne i øvrigt om omskæring af deres datter. På denne baggrund finder flertallet, at klageren har sandsynliggjort, at hans datter ved en tilbagevenden til hjemlandet, vil være i risiko for at blive omskåret mod klagerens og hans kæreste vilje. Da klagerens barn i denne henseende må anses for den primære ansøger, har Flygtningenævnets flertal i forbindelse med behandlingen af klagerens kærestes sag meddelt barnet opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og under de foreliggende omstændigheder meddeles barnets […] forældre som konsekvens heraf ligeledes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flertallet henviser herved til UNHCR’s Guidelines on International Protection: Child Asylum Claims under Articles 1 (A)2 and 1(F) of the 1951 Convention and/or 1967 Protocol relating to the Status of Refugees, udgivet den 22. december 2009, pkt. 9.
Flygtningenævnet meddeler derfor allerede af denne grund den somaliske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” soma/2017/15/CHHA
