Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er sunni-muslim og har oplyst, at han er født i en landsby i nærheden af Mogadishu, Somalia, og at han senest frem til 1989 har opholdt sig i det nordlige Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel af familiemedlemmer til tre soldater, som ansøgerens far har slået ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i forbindelse med et flugtforsøg fra Qalkaayo blev tilbageholdt af en gruppe soldater i 1989 sammen med sin far og farbror. Ansøgerens farbror skændtes med mændene og blev slået ihjel med en kniv af soldaterne. Ansøgeren og faren blev løsladt, da den næstkommanderende soldat ikke mente, at de kunne slå alle tre ihjel. Ansøgeren blev af sin far sendt til Etiopien. Mens ansøgeren boede hos sin farmor i Etiopien, hævnede faren sin bror og slog de tre soldater ihjel, som havde dræbt ansøgerens farbror. Flygtningenævnet kan i det væsentlige ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Ansøgeren har forklaret divergerende og udetaljeret, hvilket formentlig skyldes hans personlige situation og det forhold, at han udrejste fra Somalia som seksårig til Etiopien og herfra udrejste til Danmark, da han var cirka 14 år. Flygtningenævnet kan dog lægge til grund, at ansøgeren som seksårig i Somalia i følgeskab med sin far oplevede en traumatisk hændelse, hvor hans farbror blev dræbt af soldater. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren og hans søskende under deres ophold sammen med farmoren i Etiopien blev opsøgt af personer, som ville hævne, at ansøgerens far angiveligt skulle have slået de soldater ihjel, som havde slået ansøgerens farbror ihjel. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at familiemedlemmer til de nævnte soldater på nuværende tidspunkt vil eller kan opspore ansøgeren med henblik på hævn, såfremt ansøgeren vender tilbage til Somalia. Flygtningenævnet har lagt vægt på det lange tidsforløb og den omstændighed, at ansøgerens far angiveligt levede blandt andet i Somalia indtil 2015. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han opfylder betingelser i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. Soma/2017/12/SEL
