Nævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er somalisk statsborger og sunnimuslim af trosretning fra Shabelle Hoose, Somalia. Ansøgeren tilhører hovedklanen Asharaf og subklanen […]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemområde i Somalia frygter, at al-Shabaab vil slå hende ihjel, idet hun allerede er idømt dødstraf. Hun har videre henvist til, at hun frygter sin kæreste, Ahmeds, familie, som vil slå hende ihjel, fordi de tror, at hun har slået Ahmed ihjel. Ansøgeren frygter endvidere sin ægtefælles familie, fordi hun har sagt, at det er ægtefællens bror, Hassan, som har slået ham ihjel, og fordi hun havde et forhold til Ahmed, imens hun stadig var gift. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hendes ægtefælle forsvandt for fire år siden. Hun indledte i 2013 et forhold til en anden mand ved navn Ahmed. Ansøgeren har videre oplyst, at hendes ægtefælles bror, Hassan, blev bekendt med hendes forhold til Ahmed, hvorfor han slog Ahmed ihjel. Ansøgeren blev uretmæssigt dømt for drabet på sin kæreste og idømt dødstraf. Det lykkedes ansøgeren at flygte fra fængslet. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylansøger bl.a. at sandsynliggøre det asylmotiv, som asylansøgeren påberåber sig. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin baggrund, idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom forklaringen er udetaljeret og fremstår konstrueret til lejligheden. Ved troværdighedsvurderingen har nævnet endvidere lagt vægt på, hvordan ansøgeren har fremstået for nævnet, herunder at ansøgeren har svaret afglidende på en række centrale spørgsmål om sit asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret divergerende og udbyggende bl.a. om episoden, hvor Hassan slog Ahmed ihjel, om hvorvidt hun boede sammen med sin kæreste, om Hassans vold mod hende, om bopælen for den ældre kvinde, der hjalp hende med at flygte fra […], og om hendes farmor og farfars økonomiske forhold. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om bl.a. fængslet og retssagen har været udetaljeret, og at forklaringen om flugten fra fængslet fremstår utroværdig. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at det forekommer mindre sandsynligt, at den ældre kvinde, Fadumo, og ansøgerens farfar skulle have nået at planlægge og fremskaffe midlerne til ansøgerens flugt, henset til at ansøgeren ankom til Fadumos bopæl kl. 18:00, at Fadumo var overrasket over at se ansøgeren, at ansøgerens udrejse påbegyndte da solen gik ned, og at ansøgeren ingen kontakt havde til sin farfar efter flugten fra fængslet. Det forekommer endvidere mindre sandsynligt, at ansøgeren ikke fremviste sit pas efter at være steget ombord på flyveren i Addis Ababa, herunder ved ankomsten til Danmark. Flygtningenævnet finder efter de aktuelt foreliggende baggrundsoplysninger, at ansøgeren, der er uprofileret, ikke risikerer at blive udsat for sådanne forhold ved en tilbagevenden til Somalia, at hun er omfattet af beskyttelsen efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, eller at en udsendelse til Somalia i øvrigt vil være i strid med internationale menneskerettighedskonventioner. Flygtningenævnet har ved afgørelsen inddraget de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder oplysningerne om forholdene i Mogadishu og det øvrige sydlige og centrale Somalia, herunder Qoryooley. Dette afspejles ligeledes i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i sagen K.A.B. mod Sverige af 5. september 2013 (sag nr. 886/11) og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i sagen R.H. mod Sverige af 10. september 2015 (sag nr. 4601/14), der fortsat understøttes af de senest foreliggende baggrundsoplysninger. Det forhold, at ansøgeren er kvinde, kan ikke i sig selv føre til en anden vurdering. Som anført ovenfor forkaster Flygtningenævnet ansøgerens forklaring, herunder ansøgerens forklaring om konflikten med svigerfamilien. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren må anses for at have adgang til både support fra familie og øvrig netværk, herunder et mandligt netværk, der kan beskytte hende. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst, at hun hverken har eller har haft konflikter med den somaliske regering, de somaliske regeringsstyrker eller AMISOM. Bortset fra konflikterne, som ansøgeren har oplyst om i forbindelse med asylmotivet, og som Flygtningenævnet har forkastet, har hun heller ikke oplevet konflikter med hverken al-Shabaab eller privatpersoner i Somalia. Flygtningenævnet bemærker herefter, at der på baggrund af ovenstående ikke er anledning til at udsætte sagen på en torturundersøgelse. Nævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Soma/2016/87/IBL
