Nævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali fra Rahaweyn klanen, subklan Sideed, subsubklan Eelaay og muslim af trosretning fra Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til en langvarig konflikt med Hawiye klanen i byen [A], Somalia. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Hawiye klanen, fordi ansøgerens fætter i [foråret] 2015 i selvforsvar slog to person fra Hawiye klanen ihjel i [foråret] 2015. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at konflikten mellem ansøgerens familie og Hawiye klanen har varet siden ansøgeren var barn, og at Hawiye klanen har slået mange af ansøgerens familiemedlemmer og klanmedlemmer ihjel. Ansøgerens far og to brødre blev slået ihjel i begyndelsen af 2012 i Mogadishu som en følge af konflikten med Hawiye klanen. Ansøgeren har videre forklaret, at Hawiye klanen har forsøgt at slå ansøgeren ihjel tre gange. De opsøgte ansøgeren første gang i 2008, hvor han blev opsøgt af fem mænd fra Hawiye klanen på ansøgerens families jord. Da mændene nærmede sig, løb ansøgeren, og mændene affyrede herefter skud mod ham. Ansøgeren løb tilbage til sin bopæl, forfulgt af mændene, og på et tidspunkt undervejs stoppede mændene med at følge efter ham. Den anden gang blev ansøgeren opsøgt af tre mænd fra Hawiye klanen på en fodboldbane i Mahaday i 2010. Den ene af mændene tog en kniv frem og forsøgte at stikke ansøgeren med den. Ansøgerens venner afværgede overfaldet og tilbageholdt manden, mens ansøgeren løb fra stedet. Den tredje gang ansøgeren blev opsøgt af Hawiye klanen var i 2014, hvor ansøgeren opholdt sig på en restaurant i [A]. Der kom tre mænd ind på restauranten, og den ene mand forsøgte at stikke ansøgeren med en kniv. Ansøgeren løb fra stedte med det samme. Ansøgeren har ydermere forklaret, at ansøgerens fætter i [foråret] 2015 i selvforsvar skød to personer fra Hawiye klanen, da de opsøgte ham på ansøgerens families mark i [A]. Et par dage efter episoden kom der fire mænd til ansøgerens bopæl og spurgte efter ansøgeren, som ikke var hjemme. Mændene slog herefter ansøgerens søster, da hun ikke fortalte dem, hvor ansøgeren opholdt sig, hvorefter de forlod bopælen. Mændene har efterfølgende opsøgt ansøgerens bopæl to gange i [foråret] 2015. Ansøgeren har ikke kendskab til, hvorvidt de har opsøgt ansøgerens bopæl efter ansøgerens udrejse af Somalia i [sommeren] 2015. Ansøgeren har fremstået sårbar, og der har under nævnsmødet været anledning til at overveje, i hvilket omfang ansøgeren til fulde har forstået alle de stillede spørgsmål. Flygtningenævnet kan desuagtet ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen på centrale punkter har været divergerende og udbyggende og derfor forekommer konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således under nævnsmødet udbyggende forklaret, at Hawiye-klanen har formået at tilegne sig dele af familiens jord. Ansøgeren har endvidere ikke kunnet forklare blot nogenlunde overbevisende og troværdigt om byen [A], som ansøger oplyser at have boet i hele livet. Ansøgeren har forklaret, at der er tale om en mindre landsby, hvor alle kender alle. Ansøgeren har overfor Udlændingestyrelsen forklaret, at indbyggertallet er ca. 500. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at der i byen bor flere mennesker end i Center Sandholm. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at indbyggertallet er omkring 10.000. Ansøgeren, der har forklaret, at han i hvert fald frem til 2008 passede familiens jord, og at han efterfølgende har arbejdet som skopudser i [A], har ikke relevant kunnet forklare om afstanden mellem familiens jord og til boligen i byen. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen og efterfølgende som asylmotiv henvist til, at medlemmer af Hawiye-klanen i 2008, 2010, 2014 forsøgte at slå ansøgeren ihjel, og at medlemmer af Hawiye-klanen i 2014 i Mogadishu dræbte ansøgerens far og to brødre ved brug af en bilbombe. Ansøgeren har forklaret, at medlemmer af Hawiye-klanen i alle tre tilfælde opsøgte ham for at dræbe ham med knive eller skydevåben, men at ansøgeren hver gang undslap. Ansøgeren har ikke troværdigt kunnet redegøre for, hvorfor det under de foreliggende omstændigheder har været muligt for ansøgeren at undgå, at Hawiye-klanen fik held til at realisere et tilsyneladende stærkt ønske om at slå netop ansøgeren ihjel, ligesom ansøgeren ikke har kunnet forklare, hvorfor han valgte at forblive i hjembyen frem til 2015. Først under asylsamtale har ansøgeren forklaret, at den konkrete årsag til, at han i 2015 besluttede at udrejse var, at en fætter i [foråret] 2015 i selvforsvar dræbte to medlemmer af Hawiye-klanen, hvilket ledte til, at Hawiye-klanen på ny rettede fokus mod ansøgeren. Uanset, at oplysnings- og motivsamtalen fandt sted mens ansøgeren var fængslet på grund af ulovlig indrejse i Danmark, finder nævnet, at der et tale om en så central del af ansøgerens asylmotiv, at det på afgørende måde afsvækker ansøgerens troværdighed, at han ikke under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret herom. Flygtningenævnet skal endelig bemærke, at det påvirker den generelle troværdighed af ansøgerens forklaring, at det af konklusionen i sproganalysen fremgår, at ansøgeren med høj grad af sandsynlighed har sin sproglige baggrund i det nordlige Somalia eller i den nordlige del af det centrale Somalia, mens det er usandsynligt, at han har sin sproglige baggrund i det sydlige Somalia. Idet nævnet efter en samlet vurdering herefter tilsidesætter ansøgerens forklaring om asylmotiv, er det herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/85/SLH
