Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er muslim af trosretning fra Hargeysa i Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiver henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive udsat for chikane og diskrimination af de personer i Hargeysa, der tidligere har udstødt og chikaneret ham, fordi han er opvokset uden forældre, at han frygter nye konflikter med en dreng ved navn Najah, som i 2009 stak ham i ryggen, og at han som klanløs har begrænsede muligheder for at etablere sig et familieliv i Somalia, ligesom han ikke selv kan vælge, hvem han skal indgå ægteskab med. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver henvist til, at han blev født uden for ægteskab i Beledweyne, og at det blev besluttet, at han skulle vokse op hos sin moster i Hargeysa, da han var to år gammel. Han blev igennem sin opvækst chikaneret og holdt uden for, fordi han blev anset for at være forældreløs og uden et klantilhørsforhold. Han blev behandlet dårligt hos sin moster, hvorfor han har klaret sig selv, siden han var 11 år gammel. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han i 2009 blev opsøgt af Najah og to andre drenge fra hans kvarter i Hargeysa, som tidligere havde bestjålet ham på åben gade. De tre drenge gik tæt på ham og spurgte, hvad han havde på sig. Da han forsøgte at løbe fra dem, stak Najab ham i ryggen med en kniv. Han var som følge heraf indlagt på hospitalet i fem dage, hvorefter han anmeldte episoden til myndighederne, som han dog ikke modtog hjælp fra. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om hans opvækst og familiemæssige forhold i hjemlandet til grund, herunder at han er opvokset hos sin moster i Hargeysa, hvor han boede, fra han var to år, til han var 11 år, at han under opvæksten har oplevet chikane og blive holdt uden for og talt ned til, fordi han var forældreløs og ikke havde noget tilhørsforhold til nogen klaner, og at han en gang i 2009 blev angrebet af en dreng og stukket i ryggen med en kniv. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at den chikane, som ansøgeren har været udsat for, har haft en sådan karakter og intensitet, at den kan betragtes som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at chikanen efter ansøgerens forklaring opstod i forbindelse med, at han tilfældigt stødte ind i folk i byen, at de tiltalte ham med nedsættende ord, og at han nogle gange blev bestjålet, hvilket stoppede, da han holdt op med at gå med penge. Episoden med knivstikkeriet skete efter ansøgerens forklaring i 2009, og han er derefter ikke blevet udsat for fysisk vold af den pågældende. Han er heller ikke efterfølgende blevet udsat for drabsforsøg. Oplysningerne om ansøgerens vanskelige levevilkår i hjemlandet, som angiveligt værende uden tilhørsforhold til en klan, er ikke i sig selv asylbegrundende. Herefter, og da de generelle forhold i Somalia ikke kan begrunde asyl, finder nævnet sammenfattende ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk.1, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/71/CEB
