Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og tilhører klanen Shanshin og er muslim fra [en mindre by] i Diinsor-distriktet, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af al-Shabaab eller af medlemmer af Lugay-klanen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev gift med en kvinde fra Lugay-klanen imod hendes families ønske. Endvidere har ansøgeren til støtte for sit asylmotiv oplyst, at tre medlemmer af al-Shabaab [primo] 2014 opsøgte ansøgerens fader i hans restaurant. De krævede 1.000 dollars af faderen og gav ham fem dage til at skaffe pengene. Efter fem dage kom der på ny tre medlemmer af al-Shabaab i restauranten, og de krævede pengene fra faderen og meddelte, at de i modsat fald ville tage ansøgeren med. Faderen oplyste, at han ikke havde pengene, og at han ikke ville afgive ansøgeren til dem, hvorefter de trak ham ud af restauranten og udsatte ham for fysiske overgreb. I den forbindelse løb ansøgeren hjem til sin bopæl, hvor han kort tid efter at være nået frem, mødte to af de personer, der var mødt op i faderens restaurant. De spurgte efter faderen og sagde, at han havde dræbt en mand fra al-Shabaab, og at de ville komme tilbage. Den følgende morgen kom seks mænd fra al-Shabaab til ansøgerens bopæl og førte ansøgeren til et afhøringslokale på en politistation. Her fik han at vide, at han inden 20 dage skulle betale blodpenge i form af 100 dromedarer eller et beløb på 100.000 amerikanske dollars, og at han i modsat fald ville blive slået ihjel. Efter 15 dage, og da ansøgeren havde indset, at han ikke kunne skaffe de 100 dromedarer eller pengene inden fristens udløb, anmodede han al-Shabaab om udsættelse af fristen, hvorefter den blev udsat i to måneder. Ansøgeren udrejste herefter af Somalia. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge forklaringen til grund. Forklaringen forekommer på afgørende punkter divergerende og usandsynlig og forkastes derfor som konstrueret til lejligheden. For så vidt angår den del af asylmotivet, der vedrører frygten for forfølgelse fra al-Shabaab, lægger nævnet vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2015 har forklaret, at han og hans fader var på arbejde i deres skrædderforretning, da der [primo] 2014 ankom tre mænd fra al-Shabaab, der tog ansøgerens fader med, efter at faderen var blevet pisket. Under asylsamtalen [i efteråret] 2015 har ansøgeren derimod forklaret, at de 3 mænd fra al-Shabaab kom til faderens restaurant, hvorfra faderen blev taget med. Skrædderforretningen var på det tidspunkt blevet lukket, og faderen havde åbnet en restaurant. Ansøgeren har vedrørende denne del af asylmotivet under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at ansøgeren var i et andet kvarter i landsbyen, da ansøgerens fader første gang [primo] 2014 blev opsøgt af al-Shabaab. Under asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at ansøgeren var sammen med sin fader på spisestedet, da al-Shabaab første gang [primo] 2014 opsøgte hans fader. Flygtningenævnet finder det endvidere usandsynligt, at ansøgerens 65-årige fader efter at være blevet pisket og taget med af tre mænd fra al-Shabaab skulle have været i stand til at dræbe en af mændene, hvorefter han er flygtet. Det forekommer i øvrigt usandsynligt, at al-Shabaab først har givet ansøgeren en frist på 20 dage til at skaffe 100 dromedarer eller et beløb på 100.000 amerikanske dollars, og efter 15 dage på ansøgerens anmodning har indrømmet ham en yderligere frist på 2 måneder til at skaffe dromedarerne eller pengene. Ansøgeren har under de angivne frister ikke været under opsyn eller har været under nogen form for kontrol fra al-Shabaab, der i perioderne har givet ansøgeren et fritagelsesbrev. Flygtningenævnet finder ikke, at den del af asylmotivet, der vedrører ansøgerens frygt fra den klan, som hans tidligere ægtefælle, […], tilhører, udgør en reel asylbegrundende frygt. Der henvises til, at ansøgeren senest under en telefonsamtale i 2010 er blevet truet af [den tidligere ægtefælles] farbroder, og at ansøgeren ikke herefter indtil sin udrejse i 2014 er blevet opsøgt eller truet af [den tidligere ægtefælles] familie, som ikke har givet ansøgeren problemer i øvrigt. Flygtningenævnet henviser desuden til, at ansøgeren har kunnet leve med sin ægtefælle uden indblanding fra hendes familie i perioden fra 2005-2010. Ansøgeren er ikke politisk, organisatorisk eller på nogen anden måde profileret, således at han efter de foreliggende baggrundsoplysninger kan antages at ville blive efterstræbt af al-Shabaab ved en tilbagevenden, og han kan derfor ikke antages at være i risiko for overgreb i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/7/ADP
