Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk somali og muslim fra [by], Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at repræsentanter fra al-Shabaab har henvendt sig til ham fire gange i perioden 2011 til 2014 for at opfordre ham til at tilslutte sig militsen. Den sidste gang ansøgeren blev opsøgt fandt sted i vinteren 2014, hvor han modtog et brev af en person med tilknytning til al-Shabaab. Denne henvendelse medførte, at han kort tid herefter udrejste af Somalia. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Ansøgeren har forklaret afglidende, upræcist, divergerende og udbyggende herom, og forklaringen fremstår ikke selvoplevet, men konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har under de to samtaler i Udlændingestyrelsen og i mødet i nævnet forklaret skiftende om de nærmere omstændigheder i forbindelse med al-Shabaabs henvendelser til ham. I Udlændingestyrelsen har han forklaret, at der ved den første henvendelse kom en enkelt mand, mens han i nævnsmødet har forklaret, at der kom tre unge. Om den næste henvendelse har han i Udlændingestyrelsen forklaret, at han ikke selv var hjemme, men at hans forældre talte med dem, mens han i nævnsmødet har forklaret, at han selv talte med dem. Om den sidste henvendelse fra al-Shabaab forklarede han i Udlændingestyrelsen [foråret] 2015, at en maskeret lille dreng afleverede et brev til ham, mens han til den næste samtale og i nævnsmødet har forklaret, at brevet blev afleveret af en maskeret mand på 20-30 år, hvis ansigt han dog genkendte. Ansøgeren har endvidere forklaret upræcist og skiftende om brevets indhold. Heller ikke den nye forklaring for nævnet om, at ansøgeren er efterstræbt i anledning af, at han for flere år siden bevidnede et drab kan nævnet lægge til grund. Også denne forklaring fremstår usammenhængende og konstrueret, og ansøgeren har ikke kunnet give en rimelig forklaring på, hvorfor han ikke tidligere er fremkommet med oplysninger herom. Udlændingestyrelsen har ud fra de foreliggende baggrundsoplysninger vurderet, at ansøgeren ved tilbagevenden til sit hjemområde i Galgaduud vil være i risiko for overgreb, som er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, men at ansøgeren kan henvises til at tage ophold i Mogadishu. Flygtningenævnet kan tilslutte sig, at Mogadishu kan tjene som internt flugtalternativ for ansøgeren. Nævnet har lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”COI Report – South and Central Somalia Country”, september 2015, og British Home Office ”Country Information and Guidance South and Central Somalia: Fear of Al-Shabaab”, marts 2016, og på at ansøgeren er en rask ung mand, der tidligere har boet i Mogadishu i en længere årrække. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Soma/2016/65/THJ
