Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren tilhører hovedklanen Hawiye, subklanen [navn på subklan] og familieklanen [navn på familieklan], og er fra Mogadishu. Han er muslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sin familieklan eller al-Shabaab. Ansøgeren udrejste af Somalia i 1992. Ansøgerens faders familieklan accepterede ikke ægteskabet uanset, at ansøgerens farfader havde givet tilladelse til, at ansøgerens forældre giftede sig i 1965, selvom ansøgerens moder tilhører klanen [navn på moders klan]. I 2008 slog familieklanen ansøgerens broder ihjel på åben gade, og senere samme år udsatte de faderen for vold. Ansøgerens søster blev også slået ihjel i 2008 som led i en konflikt mellem to andre klaner. I 2010 slog al-Shabaab ansøgerens fader ihjel, idet han ifølge ansøgeren sad i ældrerådet i området, og idet de mistænkte ham for at samarbejde med regeringen. Ansøgerens moder og søn flygtede fra Mogadishu, da ansøgerens fader blev dræbt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder, at forklaringen forekommer usandsynlig og dermed konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved lagt vægt på, at det må anses for usandsynligt, at der skulle bestå en konflikt med familieklanen på grund af ansøgerens faders indgåelse af ægteskab i 1965, navnlig når henses til, at ægteskabet var godkendt af ansøgerens farfader, uden at der har været konflikter i den anledning frem til 2008, hvor ansøgerens broder angiveligt blev dræbt. Dette skal sammenholdes med, at ansøgerens forældre og hans søn har kunnet opholde sig problemfrit på bopælen i Mogadishu frem til 2008. Yderligere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren oprindeligt har oplyst, at han udrejste på grund af borgerkrigen og efter opfordring fra sin fader for at skaffe midler til at forsørge familien uden for hjemlandet. På den baggrund finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at der har bestået en konflikt med familieklanen. Vedrørende ansøgerens påberåbelse af, at han skulle stå i et modsætningsforhold til al-Shabaab finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort dette. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen har oplyst, at han aldrig har haft problemer med al-Shabaab, inden han udrejste i 1992. Nævnet har endvidere lagt vægt på, det alene beror på ansøgerens formodning, at hans faders modsætningsforhold til al-Shabaab vil kunne få følger for ansøgeren. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren aldrig har haft et personligt modsætningsforhold til al-Shabaab og derfor må anses for ganske uprofileret. På baggrund af baggrundsoplysningerne vurderer nævnet, at den generelle sikkerhedssituation i Mogadishu ikke længere er af en sådan karakter, at enhver der vender tilbage kan antages at være i reel risiko for overgreb omfattet af den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 3. Den omstændighed, at ansøgeren nu på grund af diabetes har behov for behandling, kan ikke føre til en ændret vurdering. Herefter finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/61/MKT
