Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk Jaaji og muslim af trosretning fra Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi han havde et forhold til sin nuværende ægtefælle, inden de blev gift. Han frygter ydermere at blive slået ihjel af Hawiye-klanen, idet han er blevet chikaneret af klanen i tre til fire år. Ansøgeren har videre henvist til de generelle forhold i Somalia, herunder tilstedeværelsen af al-Shabaab og andre militser samt den manglende sikkerhed. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han mødte sin nuværende ægtefælle for første gang for omkring fem år siden udenfor landsbyen, og at de efterfølgende mødtes hver anden aften i landsbyen i en periode på syv til otte måneder. Ansøgeren blev en aften, da han var sammen med sin ægtefælle, opsøgt af omkring ti personer fra al-Shabaab. De udsatte ansøgeren for fysiske overgreb, hvorefter de tilbageholdte ham. Ansøgeren blev fængslet i [by], idet al-Shabaab anklagede ham for at have haft et forhold til en ugift kvinde. Han blev indledningsvist dømt til fængsling i tre år, men efter 2,5 år blev han dømt til døden. En aften kom en af vagterne i fængslet hen til ham om natten med en sav til ansøgeren. Ansøgeren savede sine lænker af og brugte en stige til at klatre over hegnet og flygtede derved fra fængslet. Ansøgeren har videre forklaret, at han i tre til fire år er blevet chikaneret af personer fra Hawiye-klanen, idet de ville have, at han skulle aflevere alle de fisk, som han havde fanget i forbindelse med sit arbejde som fisker. Uanset om ansøgerens forklaring om at stamme fra den sydlige del af Muduq-regionen lægges til grund, hvilket i øvrigt efter den foreliggende sproganalyse må vurderes som usandsynligt, finder Flygtningenævnets flertal ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes herved, at ophold selv i al-Shabaab kontrollerede områder efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold ikke for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab er tilstrækkeligt til opnåelse af asyl. I den forbindelse bemærkes, at flertallet ikke finder at kunne lægge ansøgerens forklaring om et modsætningsforhold til grund, idet hans forklaring herom i det væsentlige findes at kunne tilsidesættes som usandsynlig og divergerende på en række punkter. Det findes således usandsynligt, at hans senere ægtefælle over en periode på flere måneder regelmæssigt er mødtes med ansøgeren på en bænk midt i byen, ligesom det forekommer usandsynligt, at han som følge af det passerede først blev idømt tre års fængsel, som efter to års afsoning blev ændret til dødsstraf, som efter yderligere et år ikke var søgt eksekveret. Også omstændighederne omkring flugten findes usandsynlig. Endelig bemærkes, at ansøgeren til Udlændingestyrelsen har forklaret, at han første gang talte med vagten, umiddelbart før denne hjalp ham på flugt, men for Flygtningenævnet har forklaret, at han har talt med den pågældende vagt adskillige gange under fængslingen. Flygtningenævnet har endvidere ikke fundet grundlag for at imødekomme en begæring om at udsætte sagen på foretagelse af torturundersøgelse, idet resultatet heraf vurderes at være uden relevans for afgørelsen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/58/sln
