I juli 2015 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. I januar 2016 besluttede Flygtningenævnet at genoptage sagen til fornyet behandling. Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse. Ansøgeren er indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somalier og muslim af trosretning fra angiveligt [by] i det sydvestlige Somalia. Ansøgeren tilhører angiveligt hovedklanen Asharaaf, subklanen Reer Hassan og underklanen […]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sin familie og medlemmer af al-Shabaab, såfremt hun bliver anklaget for at være flygtet fra sin ægtefælle og for ikke at have adlydt sin broder. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at hun indtil sin udrejse boede i [by] nær Baardheere i Gedo. Ansøgeren har videre anført, at efter hendes fader blev slået ihjel af al-Shabaab i [sommeren] 2013, blev hun tvangsgift med sin broders svigerfader, [navn]. Ansøgerens broder arrangerede ægteskabet, og der var tale om en aftale som følge af medgift. Ansøgeren blev efter vielsen tvunget til at tage ophold hos [ægtefællen], der blandt andet udsatte ansøgeren for vold. Det lykkedes ansøgeren at flygte fra [ægtefællens] bopæl fem dage efter, de var blevet gift. Ansøgeren flygtede til Addis Abeba i Etiopien med hjælp fra ukendte personer. Efter ankomsten til Addis Abeba fik ansøgeren kontakt til nogle somaliere fra sin klan, som fik etableret kontakt til ansøgerens faster i det nordlige Somalia. Fasteren finansierede ansøgerens udrejse til Europa med 4000 US dollars. Flygtningenævnet lægger nævnets tidligere afgørelse [fra] juli 2015 til grund og tilsidesætter dermed ansøgerens asylmotiv som ikke troværdig. Flygtningenævnet finder fortsat ikke grundlag for at udsætte sagen på en torturundersøgelse. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren har et mærke på […] og et mærke på […] efter brandsår. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at disse mærker kan ændre troværdighedsvurderingen, idet de lige såvel kan være opstået på anden vis end forklaret af ansøgeren. Flygtningenævnet har herefter overvejet, om afgørelsen fra Menneskerettighedsdomstolen i sagen R.H. v. Sweden, som var anledning til, at sagen blev genoptaget på nuværende tidspunkt, kan medføre en ændret vurdering af ansøgerens sag i forhold til den tidligere afgørelse [fra] juli 2015. Flygtningenævnet lægger ved denne vurdering vægt på, at ansøgeren har forklaret om et familiemæssigt netværk i sit hjemland, og da ansøgerens forklaring om, at hun ved udrejsen havde en alvorlig konflikt med familien er tilsidesat som utroværdig, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være stillet som en enlig kvinde. Flygtningenævnet finder allerede af den grund ikke, at den omhandlende dom kan medføre en ændret vurdering af ansøgerens sag. Endeligt bemærkes at de generelle forhold for kvinder i Somalia ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/50/LRN
