Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsensafgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somali og sunni-muslimfra [landsby], Somalia. Ansøgeren har overfor de danske udlændingemyndighederoplyst, at han tilhører [en mindre somalisk klan]. Ansøgeren har ikke væretmedlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller iøvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hanved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive dræbt af repræsentanterfra Gaaljeer-klanen, fordi hans fader har dræbt en person fra denne klan. Ansøgerenhar til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans søster blev voldtaget [ivinteren 2012] af en mand fra Gaaljeer-klanen. Ansøgers fader opsøgtevoldtægtsmandens klan, men de ville ikke reagere på henvendelsen, da der ikkevar nogen vidner. Uanset, at en lægeundersøgelse bekræftede, at ansøgerenssøster var blevet voldtaget, nægtede gerningsmanden og dennes klan at påtagesig et ansvar. [få dage senenere] satte ansøgerens søster ild til sig selv, ogsøsteren døde to dage senere. Dagen efter dræbte ansøgerens fadervoldtægtsmanden med en økse. Den følgende dag blev ansøgerens familie opsøgt af20-30 personer fra Gaaljeer-klanen, der oplyste, at de som følge af faderensdrab ville dræbe ansøgeren. Den 24. november 2012 blev ansøgerens bopælangrebet af 20-23 personer fra Gaaljeer-klanen. Ansøgerens naboer og klanfællerblandede sig, og der opstod slagsmål. Herefter kom der 20 ældre personer fraGaaljeer-klanen, der stoppede slagsmålet. Ansøgeren udrejste herefter afSomalia med sin moster. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaringtil grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret tillejligheden. Ansøgeren har forklaret, at han på grund af det ovenfor beskrevneasylmotiv udrejste fra Somalia i [vinteren] 2012. Ansøgeren er indrejst iDanmark [sommeren] 2014 og er registeret i Eurodac i Malta [foråret] 2013 og iSverige [sommeren] 2014. I forbindelse med de svenske udlændingemyndighedersbehandling af ansøgerens sag, blev der [i sommeren] 2014 afholdt enudredningssamtale med ansøgeren. Ansøgeren blev i Sverige anset som mindreårig,hvorfor ansøgerens udpegede ledsager deltog i samtalen. Under samtalenforklarede ansøgeren, at han var udrejst af Somalia i [sommeren] 2012, at hantilhørte Galjecel klanen, og at han var flygtet fra Somalia, fordi han sammenmed en broder havde haft en lille forretning, hvor de udlejede og visteulovlige film og solgte alkohol. Det fremgår af samtalereferatet side 8, atreferatet blev gennemgået med ansøgeren, der ikke havde bemærkninger. Iforbindelse med de danske asylmyndigheders behandling af ansøgerens sag, haransøgeren forklaret, at de svenske myndigheders beskrivelse af ansøgerensasylmotiv og klantilhørsforhold beror på misforståelser, og at han ikke harforklaret som gengivet i referatet. Flygtningenævnet finder, at der må læggesafgørende vægt på den forklaring som ansøgeren har afgivet overfor de svenskemyndigheder, da forklaringen er relativt detaljeret og da forklaringen ergennemgået med ansøgeren, der ikke er fremkommet med indsigelser.Flygtningenævnet finder, at det på afgørende vis afsvækker ansøgerenstroværdighed, at han overfor de svenske asylmyndigheder har angivet et ganskeandet asylmotiv og klantilhørsforhold end det, der er angivet i forbindelse medansøgningen om opholdstilladelse i Danmark. Hertil kommer, at ansøgerenvedrørende dette asylmotiv på flere væsentlige punkter har afgivet divergerendeforklaringer. Ansøgeren har således under oplysnings og motivsamtalenforklaret, at familien havde besluttet, at ansøgeren skulle udrejse, førfaderen gik til politiet. Under asylsamtalen forklarede ansøgeren, at faderenvar gået til politiet allerede da familiens marker var blevet afbrændt og undernævnsmødet har ansøgeren forklaret, at faderen gik til politiet bådeumiddelbart efter voldtægten og igen efter angrebet på familien. Flygtningenævnet finder derfor ikke, atansøgeren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Somalia risikererindividuel omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risikerer dødsstrafeller at blive underkastet tortur eller umenneskelig behandling eller straf,jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsensafgørelse.” soma/2016/5/ABP
