Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er somalisk statsborger, tilhører klanen [A], og er muslim af trosretning fra [B], Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at han vil blive dræbt af militsen al-Shabaab, idet al-Shabaab anser ansøgeren som værende vantro. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter, at han vil blive dræbt af medlemmer af Habar Gidir-klanen som følge af en klankonflikt mellem Habar Gidir-klanen og [B]-klanen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i [starten af] 2014 stoppede sit arbejde som lærer, efter at han havde deltaget i al-Shabaabs seminar for lærerne på skolen, hvor han underviste. Al-Shabaabs seminar omhandlede, hvorledes al-Shabaabs ideologi skulle inddrages i undervisningen af eleverne på skolen. I [foråret] 2014 var ansøgeren tilsagt af al-Shabaab til at møde i retten. Under retsmødet fik han at vide, at han skulle hjælpe med at sprede ideologien om jihad. Ti dage efter blev ansøgeren igen tilsagt til at give møde i retten. Her fik han at vide, at han skulle vælge, hvorvidt han ville hjælpe al-Shabaab eller ikke. Nogle dage senere blev ansøgeren opsøgt af repræsentanter fra al-Shabaab, imens han var på besøg hos sin nabo. Det lykkedes ham under episoden at flygte til sin morbroder, og to dage senere påbegyndte han sin udrejse af Somalia. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren er en uddannet person, der blandt andet har modtaget undervisning af organisationen [C], og at han tilhører [B]-klanen, samt at han forinden sin udrejse delvist ernærede sig ved landbrug. Flygtningenævnet kan ikke lægge den øvrige del af ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Nævnet har herved overordnet lagt vægt på, ansøgeren har svaret afglidende på centrale spørgsmål om sit asylmotiv. Han har således under nævnsmødet først forklaret, at hans udrejse blev finansieret på baggrund af, at han havde solgt sin faste ejendom og dyr. Forholdt det usandsynlige i, at dette salg kunne være foretaget forinden hans udrejse, når det lægges til grund, at han flygtede i umiddelbar tilslutning til, at al-Shabaab opsøgte hans bopæl, ændrede ansøgeren forklaringen til, at salget først fandt sted senere. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det må anses for usandsynligt, at ansøgeren har kunnet flygte gennem områder, der har været kontrolleret af al-Shabaab, hvis han var i deres søgelys. Nævnet har i den forbindelse tillige tillagt det vægt, at ansøgeren har forklaret divergerende om, antallet af personer, som han flygtede sammen med, idet han i første omgang under nævnsmødet forklarede, at han ikke kunne huske det, hvorefter han senere under nævnsmødet oplyste, at der var tale om fem til seks personer i en almindelig personbil, som han i øvrigt ikke nærmere kunne beskrive. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har oplyst, at han ikke ved, hvilke våben al-Shabaab anvendte, da han flygtede fra dem, mens han under oplysnings- og motivsamtalen oplyste, at han kunne høre pistolskud. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/42/LAJ
