Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk muslim af trosretning fra [Gedo-regionen] i Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sin fætter, hvem hun er flygtet fra. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun i 2002 blev gift, og at hendes fætter samme år fortalte, at han elskede hende. I [sommeren] 2013 blev ansøgeren i familiens hus opsøgt af fætteren. Han var bevæbnet og tvang ansøgerens ægtefælle til at lade sig skille fra ansøgeren ved at sige en ”talaq”. Omkring otte måneder senere kom fætteren tilbage sammen med en anden mand, og de tvang ansøgeren hen til fætterens hus, hvor hun blev tilbageholdt i fire måneder og udsat for voldelige og seksuelle overgreb. Efter fire måneders tilbageholdelse lod en vagt hende slippe, hvorefter hun tog ophold hos en veninde i Baardheere, inden hun med hjælp fra veninden udrejste via Kenya. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Det forekommer således ikke troværdigt, at ansøgerens fætter, som boede i den samme by som hende, men som ansøgeren kun havde mødt ved to lejligheder i 2002 og 2006, uvarslet skulle dukke op i ansøgeren hjem i [sommeren] 2013 og i overværelse af ansøgerens forældre og ægtefælle skulle tvinge ansøgeren og hendes ægtefælle til at lade sig skille fra hinanden. Ansøgerens forklaring om denne bemærkelsesværdige episode fremstår overfladisk og uden detaljer og ikke selvoplevet. Tilsvarende gælder ansøgerens forklaring om fætterens bortførelse af ansøgeren cirka otte måneder senere og den efterfølgende frihedsberøvelse i fire måneder hos fætteren. Det er i den forbindelse påfaldende, at ansøgeren, der ifølge sin forklaring, under frihedsberøvelsen sov sammen med fætteren og mange gange blev voldtaget, ikke blev gravid. Heller ikke ansøgerens forklaring om vagtens hjælp til hendes flugt forekommer troværdig. Endelig har ansøgeren forklaret usikkert og skiftende om udrejsen fra Somalia til Kenya. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv, og at der således heller ikke er grundlag for at antage, at ansøgeren er en enlig kvinde uden mandligt netværk i Somalia. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/4/chk
