Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Ansøgeren tilhører klanen […] og er muslim af trosretning fra Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter de generelle forhold, ligesom hun frygter for, hvordan hun skal klare sig alene, idet hun er en aldrende kvinde. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun som ung flyttede til Kuwait, hvor hun tog ophold hos sin moster. I Kuwait blev ansøgeren gift med sin somaliske ægtefælle, […], med hvem hun fik fem børn, herunder en dreng ved navn […] og en pige ved navn […]. På et for ansøgeren ukendt tidspunkt giftede ægtefællen sig med en kvinde i Somalia, hvorefter ansøgeren ikke længere havde kontakt med ham. I forbindelse med Iraks invadering af Kuwait flygtede ansøgeren til Syrien, hvorfra hun efter et par måneder rejste videre til Mogadishu, Somalia, i håbet om at genfinde familiemedlemmer i byen, hvilket ikke lykkedes. Kort forinden var ansøgerens søn, […], ligeledes rejst til Mogadishu med samme formål. I Mogadishu blev, [ansøgerens søn] dræbt ved […] i et granatangreb, der formentlig blev udført af al-Shabaab. På grund af dette og de generelle forhold i Somalia valgte ansøgeren på ny at rejse til Syrien. I Syrien fik ansøgeren etableret kontakt til sin datter, […], som har været bosiddende i Danmark siden 1991, hvorefter ansøgeren rejste til Danmark. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er født i Somalia, og at hun som barn blev sendt til Kuwait, hvor hun voksede op hos en moster og senere blev gift og fik tre børn. Nævnet lægger videre til grund, at ansøgeren, efter at ægtefællen havde forladt hende, flyttede tilbage til Somalia, hvor hun tog ophold i Mogadishu sammen med sin søn, der senere i 2005 blev dræbt under et bombeangreb. Ansøgeren har forklaret, at hendes opholdsgrundlag i Kuwait var baseret på, at hendes ægtefælle havde arbejdstilladelse i Kuwait, og Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren bør vurderes i forhold til Mogadishu i Somalia. Ansøgeren har i forbindelse med asylsamtalen [i sommeren 2014] forklaret, at hun i 2005 var tilbage i Somalia i et år eller mere, og at hun i forbindelse med dette ophold boede hos nogle naboer. Ansøgeren har bortset herfra ikke oplyst, hvor hun har opholdt sig i årene fra 2005 til 2011, hvor hun skulle have befundet sig i Syrien, ligesom hun heller ikke har forklaret, hvor hun opholdt sig i årene fra 2011 og frem til 2014, hvor hun indrejste i Danmark. Hendes forklaringer om hendes rejserute har været divergerende med hensyn til, om hun, som forklaret i oplysnings- og motivsamtalen, rejste fra Kuwait til Danmark, eller om hun, som forklaret i asylsamtalen [i sommeren 2014], rejste fra Syrien til Danmark. Ansøgerens forklaring om, hvordan det lykkedes hende at få kontakt til datteren i Danmark og arrangere en udrejse har også været divergerende. Der er ikke i sagen lægelige oplysninger, der understøtter, at det er ansøgerens helbredsmæssige forhold, der bevirker, at hun stort set ikke kan huske noget om, hvor hun har opholdt sig fra 2005 frem til indrejsen i 2014. Herefter, og idet nævnet lægger til grund, at ansøgeren i en vis periode har været i stand til at klare sig i Mogadishu, er det ikke sandsynliggjort, at hun reelt er en enlig kvinde, der ikke har beskyttelse fra mandlige familie- og/eller klanmedlemmer i Somalia. Flygtningenævnet finder det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia vil være risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. soma/2016/38/AKM
