Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren tilhører Shikal-klanen og er muslim af trosretning fra Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at han vil blive slået ihjel af medlemmer fra Habar Gidir-klanen, fordi de vil gøre ham til offer for blodhævn. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter, at al-Shabaab vil udsætte ham for straf, fordi han flygtede fra et fængselsophold i [en landsby]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans halvstorebroder slog et ukendt medlem fra Habar Gidir-klanen ihjel på et ukendt tidspunkt før, ansøgeren blev født. Ansøgerens fader betalte blodpenge til afdødes fader, og de aftalte, at der derved ikke ville blive gjort mere ved sagen. I [foråret] 2012 blev ansøgerens fader slået ihjel af al-Shabaab, idet grupperingen mistænkte ham for at arbejde som spion for regeringen. I [sommeren] 2012 blev ansøgeren tilbageholdt af al-Shabaab i 21 dage. Det lykkedes ham at flygte fra fængslet, hvorefter han rejste til Mogadishu og bosatte sig hos sin moster. Kort herefter blev mosterens bopæl opsøgt af medlemmer fra Habar Gidir-klanen, som spurgte til ansøgeren. De kom ikke ind i huset, men talte kun med mosterens ægtefælle udenfor hoveddøren. Herefter boede ansøgeren forskellige steder i omkring et år. Med hjælp fra sin moster og hendes ægtefælle udrejste ansøgeren af Somalia i [vinteren] 2014. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om det antal gange, han angiveligt blev opsøgt af Habar Gidir-klanen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klankonflikten angiveligt opstod før ansøgerens fødsel og blev bilagt dengang ved betaling af blodpenge. Endelig forekommer ansøgerens forklaring om, at han på gaden i Mogadishu blev angrebet af medlemmer af Habar Gidir-klanen, som han ikke tidligere havde haft kontakt med, utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om sin flugt fra al-Shabaab, herunder om vagternes placering inde i eller udenfor hytten, da han stak af og om, hvorvidt døren til hytten var åben eller lukket. Hertil kommer ansøgerens ukendskab til det område, han har oplyst som sin hjemegn, og at ansøgerens dialekt efter sproganalysen [foråret] 2015 ses uforenelig med sprogbrugen i den sydlige del af Somalia, men forenelig med sprogbrugen i den nordlige del af Somalia. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/35/LAP
