Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren tilhører hovedklanen Digil, underklanen Begedi, subklanerne […] og […] samt familieklanen […] og er muslim fra Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sin stedfaders broder eller hans klan, idet de beskylder ansøgeren for at stå bag drabet på stedfaderen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans fader døde i [foråret] 2012, hvorefter hans moder blev gift med hans stedfader i 2013. Ansøgeren og hans broder havde flere uoverensstemmelser med deres stedfader, idet han gerne ville bestemme over familiens bil. Ansøgerens broder blev slået ihjel af nogle ukendte personer i 2013, hvorefter ansøgeren fik ansvaret for bilen. Ansøgeren blev fængslet på grund af sine uenigheder med stedfaderen vedrørende bilen, men han blev løsladt igen, da han sagde til sin stedfader, at han kunne få lov at bestemme over familiens bil, bopæl og ansøgerens faders butik. Ansøgerens stedfader blev nogle dage efter ansøgerens løsladelse fra fængslet dræbt af nogle ukendte personer. Dagen efter drabet blev ansøgeren anholdt og fængslet af myndighederne for drabet på stedfaderen. I fængslet blev ansøgeren opsøgt af sin stedfaders broder samt andre klanmedlemmer fra stedfaderens klan, som anklagede ansøgeren for at have dræbt sin stedfader. De sagde til ansøgeren, at han var dødsdømt, og stedfaderens broder sagde, at han ville gifte sig med ansøgerens moder. Ansøgeren var fængslet i syv dage, inden han flygtede fra fængslet, da hans faders bedste ven og en af moderens slægtninge bestak en af fængselsbetjentene. Ansøgeren udrejste af Somalia samme nat. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke, at forklaringen kan lægges til grund. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren på mange, herunder centrale punkter, har forklaret divergerende, ligesom forklaringen ikke forekommer sandsynlig. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring for nævnet ikke har forekommet troværdig, idet ansøgeren har forklaret afglidende og upræcist, ligesom forklaringen ikke forekom selvoplevet. Ansøgeren har således under samtalerne i Udlændingestyrelsen forklaret, at hans stedfader blev dræbt få dage efter, at ansøgeren blev løsladt efter sin første anholdelse, mens han under nævnsmødet har forklaret, at der gik ca. 20 dage fra løsladelsen til stedfaderen blev dræbt. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hans mor er blevet slået og hans søster blevet kidnappet som følge af konflikten, mens han til samtalen [i slutningen af] 2015 har forklaret, at hverken hans mor eller søster er blevet udsat for overgreb. Det fremgår af det foreliggende baggrundsmateriale, at Merca ikke længere er kontrolleret af al-Shabaab, og uanset det også fremgår af baggrundsmaterialet, at al-Shabaab fortsat kan slå til i de befriede byer, og det af artikler af 5. og 6. februar 2016 fra BBC fremgår, at der har været et angreb på Merca, er den generelle sikkerhedssituation ikke af en sådan karakter, at enhver, der vender tilbage til området i og omkring Merca, kan antages at være i reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/34/LAJ
