soma201627

Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst første gang i 2012. Ansøgeren blev derefter forsøgt overført til Italien i medfør af Dublinforordningen, men ansøgeren udeblev, inden udrejsen kunne effektueres. Søgte asyl igen i 2014.

Flygtningenævnet udtalte:

”Ansøgeren tilhører klanen [hovedklan], subklan [underklan]. Han er muslim af trosretning fra [hjemby], Somalia. Ansøgeren boede i perioden fra 1999 til 2007 i Mogadishu. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har forud for mødet i Flygtningenævnet som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af to afdøde skattemedarbejderes familier, idet han blev beskyldt for at være ansvarlig for deres død. Han frygter også al-Shabaab, idet han har haft arbejde som skatteinddriver for myndighederne. Videre har han henvist til, at han frygter sin svigerfamilie, idet han giftede sig med sin ægtefælle uden deres samtykke. Han giftede sig med ægtefællen i 2007, og familien fandt først ud af det i [foråret] 2008. I [sommeren] 2007 begyndte ansøgeren at arbejde som skatteinddriver. [i sommeren] 2008 blev ansøgeren og tre af hans kollegaer udsat for røveri, hvor to af hans kollegaer, [navne på de to kollegaer], blev skudt og dræbt. Ansøgeren og hans anden kollega, [navn på tredje kollega], blev beskyldt for at have medvirket til kollegaernes død, hvorefter de blev fængslet og dømt til døden. Mens ansøgeren var fængslet, angreb al-Shabaab fængslet, og ansøgeren flygtede fra fængslet. Under nævnsmødet har ansøgeren alene henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter den guvernør, der var ansvarlig for, at han blev dømt til døden, og medlemmer af de dræbtes klaner samt henvist til den generelle angst for al-Shabaab. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har påberåbt sig skiftende asylmotiver. Ansøgeren har i hovedtræk – med få mindre undtagelser – forklaret enslydende om de enkelte elementer vedrørende de hidtidige asylmotiver, men nævnet har dog lagt afgørende vægt på, at ansøgeren i sit asylskema har anført, at han dagen efter sin anholdelse blev dømt til døden, mens hans under de efterfølgende forklaringer hos Udlændingestyrelsen har oplyst, at han først blev dømt 20 dage efter tilbageholdelsen. Nævnet bemærker i den henseende, at det må have været en så central begivenhed, at ansøgerens forklaring om, at det, at han skrev ”dagen efter”, skrev han, fordi han var dårlig, ikke kan anses for sandsynlig. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det må anses for usandsynligt, at ansøgerens forklaring om, at han som skatteinddriver uden særlig uddannelsesmæssig baggrund kunne få en løn på 250 US dollars om måneden, hvilket må anses for en meget høj honorering af offentligt ansatte i Somalia. Herefter finder nævnet efter en konkret vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv, og at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for myndighedsforfølgelse som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb som omhandlet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/27/MKT