Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren tilhører […]-klanen og er muslim af trosretning fra […], Middle Shabelle, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af medlemmer af militsen al-Shabaab, fordi han har unddraget sig arbejdet med at indsamle skatter for militsen.Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2010 blev opsøgt af tre medlemmer af al-Shabaab i sin butik i [landsbyen], som bad ham deltage i et fællesmøde senere samme dag. Til fællesmødet blev tilhørerne oplyst om, at de skulle arbejde for al-Shabaab. For at undgå at deltage i væbnede kampe for al-Shabaab, bad ansøgeren om at få til opgave at assistere medlemmerne, når de én gang årligt skulle køre rundt i oplandet til [landsbyen] og indsamle penge fra indbyggerne. Omkring en uge efter mødet blev han første gang hentet af medlemmer fra al-Shabaab. Ansøgerens opgave bestod i at guide dem rundt til de forskellige landsbyer og græsningsområder, hvor nomaderne boede, idet de fleste af medlemmerne manglede kendskab til området, fordi de stammede fra andre steder i landet. Ansøgeren forsøgte to gange i 2010 at flygte fra sit arbejde for al-Shabaab. Den første gang rejste han hjem til sin faders fætters søn, Goobe, som boede i landsbyen […] uden for [hans egen landsby]. Efter en måneds ophold i […] blev han arresteret af al-Shabaab, imens han befandt sig i en plantage. Han blev bragt til al-Shabaabs leder, som tilgav ham for flugtforsøget. Ansøgeren genoptog herefter arbejdet. Senere på året prøvede han igen at flygte. Han rejste til [en anden landsby], men idet han ikke havde medbragt tilstrækkeligt med penge til at udrejse af Somalia, tog han hjem igen. Han arbejdede herefter omkring en gang hver anden måned som guide for al-Shabaab, indtil han i 2014 havde opsparet nok til at udrejse af landet. I [sommeren] 2014 kontaktede han al-Shabaabs leder i […] og bad om lov til at stoppe. Lederen foreslog i stedet, at han af hensyn til sin familie, kunne arbejde som guide i de nærmeste landsbyer og dermed ikke være væk fra sin familie. Ansøgeren accepterede forslaget og deltog i én yderligere indsamling med al-Shabaab, inden han [senere på sommeren] 2014 udrejste af Somalia. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring til grund, idet han har forklaret konsistent og detaljeret. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens rolle som tvungen støtte til al-Shabaab har været så profileret, at det er sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden vil være i risiko for at blive udsat for overgreb på grund af denne bistand af AMISOM, der efter baggrundsoplysningerne nu har kontrollen i byen, eller af lokalbefolkningen. Af samme grund findes det heller ikke sandsynliggjort, at ansøgeren under opholdet i byen skulle være i risiko for målrettede angreb fra al-Shabaabs side. Det fremgår af baggrundsmaterialet, at al-Shabaab fortsat er til stede i området omkring […], men der er ikke oplysninger, som indicerer, at de fuldstændig har kontrollen over området. Flygtningenævnet finder det derfor ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagerejse fra Mogadishu til […] skulle være i en sådan konkret og individuel risiko for at blive standset af al-Shabaab og i den forbindelse udsat for overgreb, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, skulle være opfyldt. De generelle forhold i ansøgerens område er ikke i sig selv asylbegrundende, og den omstændighed, at ansøgeren på grund af helbredsproblemer vil have vanskeligt ved at forsørge sig selv, findes ikke i sig selv at medføre, at han kan betragtes som sidestillet med enlige kvinder uden netværk. Ansøgerens advokats anbringende om, at ansøgeren med denne begrundelse må betragtes som et medlem af en særlig social gruppe og berettiget til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, kan derfor ikke tages til følge. Det bemærkes endeligt, at det ikke henhører under Flygtningenævnet at meddele opholdstilladelse af humanitære årsager. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/25/LAP
